Menu

Spørgsmål og svar

Jeg skal publicere min forskning som OA – hvordan gør jeg?
Det er vigtigt, at du ikke går på kompromis med kvaliteten af det tidsskrift, hvor du ønsker at publicere. Det anbefales derfor udelukkende at publicere i et Open Access-tidsskrift, hvis der inden for fagområdet vurderes at være et sådant på et højt, anerkendt kvalitetsniveau.
Hvis du vælger at publicere i et traditionelt tidsskrift, skal du sikre dig rettigheder, så du kan parallelpublicere din forskning i SDU’s Pure portal.
Læs Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers anbefalinger her  

Hvad er Den Bibliometriske ForskningsIndikator (BFI)?
Den bibliometriske forskningsindikators formål er at afspejle universiteternes forskningsaktivitet, og dette gøres ved at måle på antallet af publikationer. Den bibliometriske forskningsindikator belønner de forskningspublikationer, der publiceres i de mest anerkendte kanaler inden for faget. Det vil sige, at den skal tilgodese alle fagområder og deres forskellige publiceringstraditioner.
Læs mere her

Hvad koster det at publicere Open Access?
Prisen for at publicere sin forskning i et Open Access tidsskrift varierer. Der findes priser op mod 3000$. En undersøgelse fra 2011 peger på en gennemsnitspris på 1000$, her til kommer overhead til administration på ca. 10-15 %.
Husk, i forbindelse med ansøgning om forskningsmidler, at indregne midler til publicering.

Hvad findes der af Open Access tidsskrifter?
Der findes mange, mange OA-tidsskrifter. Directory of Open Access Journals indeholder en omfattende oversigt.

Bliver jeg citeret oftere, når mine videnskabelige publikationer er frit tilgængelige for alle?
Der er ikke et entydigt svar på dette.
De første undersøgelser, der blev lavet, viste en klar tendens til en stigning i antallet af citationer, mens mange af de senere studier, hvor analysemetoderne er blevet mere stringente, synes at være mere forbeholdne. Og det er vanskeligt at lave valide analyser af effekten af Open Access (OA)-publicering; bl.a. er det en stor udfordring at definere og afgrænse en pålidelig kontrolgruppe. En analyse foretaget af Davis et al. (2008) forsøger at tage højde for dette med et randomiseret kontrolleret forsøg (’lodtrækningsforsøg’) på 11 tidsskrifter fra American Physiological Society (Philip M. Davis et al., BMJ 2008;337:a568; doi:10.1136/bmj.a568). Dette forsøg påviser, at der er flere unikke besøgende og flere fuldtekst-downloads, men der er ikke flere citationer af OA-artiklerne i forhold til abonnementsartiklerne. Open Access betyder sandsynligvis, at publikationerne når ud til en større kreds (flere besøgende, flere downloads), men dette resulterer ikke nødvendigvis i flere citationer.
Dette kunne tyde på, at den forøgede læserkreds skal findes uden for de traditionelle forskningsmiljøer, hvilket er et vigtigt og nogle gange overset aspekt ved OA. Denne læserkreds vil fx være forskere uden for de etablerede forskningsmiljøer, herunder forskere fra tredjeverdens lande, praktiserende læger, advokater, ansatte i private firmaer, gymnasielærere, politikere, journalister og privatpersoner.

Publicering via medlemskab til Royal Society of Chemistry
På baggrund af Syddansk Universitetsbiblioteks licensaftale med Royal Society of Chemistry er SDU blevet Gold for Gold Member.
Det betyder, at forskere fra SDU kan publicere deres artikler som Open Access uden at skulle betale det normale Article Processing Charge (APC).
Vi har 11 OA credits, som skal bruges i 2016.
For at kunne bruge disse OA credits skal forskerens artikel være godkendt til publicering i et af RSC’s tidsskrifter.
Når artiklen er godkendt, skal forskeren henvende sig til Lone Madsen, for at få en voucher, så artiklen kan blive publiceret som Open Access.

OBS: Der er ikke flere ledige Voucher i 2016!

Når en artikel er accepteret af forlaget, overgiver jeg normalt rettighederne. Kan jeg så stadig give fuldtekst adgang via Pure?
Ja, en undersøgelse har vist, at over 90 % af alle internationale engelsksprogede tidsskrifter tillader selvarkivering på forfatterens website eller i et fagligt eller institutionelt arkiv, enten i en pre-print eller en post-print version.
Du kan få et hurtigt overblik over de rettigheder, der gælder for et specifikt tidsskrift eller forlag på Sherpa/RoMEO' s website.

Må jeg lægge PDF kopier af mine gamle artikler i Pure?
Det kommer an på, hvilke rettigheder du har, samt hvad tidsskriftet tillader. Du kan i forbindelse med publiceringen helt eller delvist have overdraget din ophavsret til tidsskriftet eller forlaget. Så må du ikke uden tilladelse herfra lægge dem i Pure.
Du kan tjekke hvad tidsskriftet tillader, ved at slå det op på http://www.sherpa.ac.uk/romeo/.
Du kan også henvende dig direkte til tidsskriftet eller forlaget.

Jeg har lagt fuldtekst af min artikel i Pure uden at have ret det. Hvad sker der?
Du kan kontakte Pure Support og få dem til at fjerne artiklen.

Hvad med bøger og Open Access?
Open Access har fra første færd især drejet sig om videnskabelige tidsskriftsartikler og tidsskrifter, og hele OA-bevægelsen har sit udspring i natur- og sundhedsvidenskaberne. 
OAPEN er et EU-støttet projekt med deltagelse af universitetsforlag fra seks europæiske lande. Projektets formål er at videreføre OA-tanken til publicering af monografier inden for humaniora og samfundsvidenskaberne.
DOAB - Directory of Open Access Books - her kan der søges efter Open Access bøger.
Publicering af videnskabelige monografier i Danmark kompliceres i dag yderligere af manglende publiceringsstøtte fra forskningsrådene. Da området er i sin vorden, er man i konkrete tilfælde henvist til at forhandle med det involverede forlag.

Begrænser ophavsret og den internationale ophavsret forskernes muligheder for at publicere/arkivere i Open Access-tidsskrifter eller institutionelle arkiver (Pure)?
Nej. De fleste tidsskrifter accepterer et tillæg til forlagsaftalen. Man kan medsende et "SPARC Author Addendum", der giver forskeren mulighed for at bibeholde sine rettigheder mht. publicering af egne artikler. Science Commons har også et Creative Commons-projekt om at sikre Open Access til forskningsresultater via forfatteres oprindelige ophavsret. Projektet hedder "Scholar's Copyright Project". Fra projektets website kan der downloades diverse formularer.

Hvilke regler gælder for brug af Open Access materiale? (plagiering)
Open Access materiale er som udgangspunkt beskyttet af ophavsretten.
Ophavsmændene til videnskabelige publikationer, der lægges i OA-arkiver (’Repositories’), skal give samtykke til, at deres arbejder placeres der, og ophavsretten ændres ikke.
Publikationerne er frit tilgængelige til at blive læst og citeret, og de må gerne downloades.
Ophavsmændene beholder retten til at blive korrekt gengivet, korrekt citeret og til at blive anerkendt som ophavsmænd til publikationerne.
Sagt kort er altså al hæderlig videnskabelig brug tilladt, mens plagiat, fejlagtige gengivelser og citationer naturligvis ikke er tilladt.

Hvis jeg deponerer et pre-print af en artikel i Pure, risikerer jeg så, at forlaget vil opfatte artiklen som allerede publiceret og dermed ikke accepterer den?
Det afhænger af tidsskriftet/forlaget og af præcist, hvornår deponeringen er sket. Forhør dig hos tidsskriftet/forlaget først, foretag evt. et opslag hos Sherpa/RoMEO

Er Open Access ikke kun for naturvidenskaberne?
Nej, men der er en længere tradition, som bl.a. skyldes pre-print-traditionen, der i 1990'erne blev digital med fremkomsten af ArXiv.org.
Nu findes der også humanistiske, samfundsvidenskabelige, og økonomiske arkiver. Se Registry of Open Access Repositories.

Er det ikke kun bibliotekerne, der er interesserede i Open Access?
Nej!
Det er også private og offentlige fonde samt danske og internationale forskningsråd, der kræver Open Access. De ønsker synliggørelse af den forskning, de støtter.

Hvad er Budapest Open Access Initiative?
Et initiativ, der udsprang af et møde i Budapest organiseret af the Open Society Institute (OSI) 1.-2. December, 2001. Mødet havde til formål at fremskynde den frie tilgængelighed på internettet af forskningsartikler inden for alle videnskabelige områder.
Indgår i Budapest-Bethesda-Berlin eller BBB definitionen af Open Access.
http://www.soros.org/openaccess/read.shtml

Hvad er Berlin-deklarationen?
Kaldes også for Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities (2003).
Her formuleredes de centrale definitioner af Open Access. Indgår i Budapest-Bethesda-Berlin eller BBB definitionen af Open Access.
http://oa.mpg.de/openaccess-berlin/berlindeclaration.html

Hvad er Bethesda Statement on Open Access Publishing?
Principper der har til formål at fremme diskussionen inden for specielt den biomedicinske forskningsverden om, hvorledes Open Access til den primære videnskabelige litteratur kan fremmes bedst muligt.
Indgår i Budapest-Bethesda-Berlin eller BBB definitionen af Open Access.
http://www.earlham.edu/~peters/fos/bethesda.htm

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies