Menu

Esbjerg

SDUB Esbjerg
Esbjerg
Campusbiblioteket i Esbjerg blev oprettet i tilknytning til Sydjysk Universitetscenter og blev i 1999 en del af Syddansk Universitetsbibliotek.

Campusbibliotek Esbjerg råder over knap 200.000 bind, abonnerer på ca. 1.000 papirtidsskrifter og giver adgang til over 7.000 elektroniske tidsskrifter og en lang række vidensdatabaser.

Emnemæssigt dækker samlingen primært de fag der forskes og undervises i på Syddansk Universitet i Esbjerg. Det drejer sig i første række om fagene erhvervsøkonomi, erhvervssprog, historie, offentlig forvaltning, politologi og turisme. Herudover råder biblioteket over litteratur om sociologi, landbrug, fiskeri og en stor samling om Østeuropa.

Campusbibliotek Esbjerg råder tillige over fem særsamlinger med store mængder ældre litteratur.

En del af bibliotekets bøger står opstillet på åbne hylder, hvorfra man umiddelbart kan medtage bøger til udlånsskranken.

Bøgerne er opstillet efter UDK-systemet, hvis hovedgrupper er:

UDK-System
0 Videnskab og kultur
1 Filosofi. Psykologi. Logik. Etik
2 Religion
3 Samfundsvidenskab

31 Statistik. Demografi. Sociologi
32 Politik
33 Samfundsøkonomi
34 Retsvidenskab
35 Offentlig forvaltning
36 Socialvæsen. Forsikring
37 Uddannelse. Undervisning
39 Etnografi. Skik og brug. Folklore
5 Matematik og naturvidenskab, alment
52 Astronomi. Astrofysik. Geodæsi
53 Fysik
54 Kemi
55 Geologi
56 Paleontologi
57 Biologiske videnskaber
58 Botanik
59 Zoologi
6 Anvendte videnskaber
61 Lægevidenskab
62 Teknik. Energi
63 Landbrug. Skovbrug. Jagt. Fiskeri
64 Husholdning, privat og erhvervsmæssig
65 Virksomhedsøkonomi
66 Kemisk-teknisk industri
67 Andre industrier
69 Byggeri
7 Fysisk planlægning. Kunst. Arkitektur
8 Sprog- og litteraturvidenskab
9 Geografi. Biografi. Historie

91 Geografi
92 Personalhistorie
93 Historie. Teori og metode. Oldtidshistorie
94 Middelalderhistorie. Nyere tids historie

En stor del af bibliotekets tidsskrifter er ligeledes placeret på åbne hylder. Tidsskrifterne er opstillet alfabetisk, og hovedparten af tidsskrifterne er også til almindeligt udlån.

Bøger og tidsskrifter med placering i magasin kan bestilles via bibliotekets katalog.

Der kan hentes hjælp og vejledning til brugen af bibliotekets samlinger ved betjeningsskranken.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies