Menu

Låneregler m.v.

Låneregler for SDU-studerende og -ansatte 
Låneregler for alle andre lånere
Lån fra andre biblioteker
Retningslinjer for læsesalslån, semesterlån, lån af skabe m.v.

Låneregler for SDU-studerende og -ansatte

  1. For at kunne låne skal du have et gyldigt studiekort eller medarbejderkort og have accepteret disse låneregler. Ved et hvert lån skal studiekort/medarbejderkort medbringes.
  2. Dit studiekort/medarbejderkort er strengt personligt, og som låner hæfter du personligt for det lånte, og er ansvarlig for at det afleveres rettidigt til biblioteket.
  3. Lånetiden er tidsrummet fra materialet er udlånsnoteret, og til det kan hjemkaldes, hvilket vil sige:
    Almindelige lån: 30 dage
    Nat- og weekendlån: Fra 15 minutter før lukketid til kl. 9 næste åbningsdag (om lørdagen: ved åbningstid). Materiale, der er lånt som nat- og weekendlån, skal afleveres i samme bibliotek, hvor det er lånt fra.
    Lån fra andre biblioteker: Følger lånetiden fastsat af det långivende bibliotek.
  4. Lånte materialer, der ikke længere benyttes, bør afleveres.
  5. Fornyelse af almindelige lån vil kunne ske, hvis materialet ikke er reserveret til anden låner.
    Man kan selv foretage fornyelse direkte i bibliotekets katalog.
  6. Materiale hjemkaldes, når lånetiden er udløbet.
    Såfremt der ikke er andre, som ønsker at låne materialet, kan lånet fornys.
    Det vil fremgå af hjemkaldelsen, om lånet vil kunne fornys (rutinehjemkaldelse).
    Hjemkaldelserne sendes som e-mail.
    Såfremt materialet ikke er afleveret eller fornyet senest 7 dage efter 1. hjemkaldelse, vil der blive sendt en 2. hjemkaldelse med krav om gebyr på 25,00 kr. pr. hjemkaldt enhed.
    Er materialet stadig ikke afleveret eller fornyet senest 9 dage efter 2. hjemkaldelse, vil der blive sendt en erstatningsfaktura med krav om betaling af materialet samt yderligere et regningsgebyr på 125,00 kr. pr. erstatningssag. Regningsgebyret fastholdes også selvom bogen efter påbegyndt erstatningssag efterfølgende tilvejebringes. Reagerer en låner ikke på en erstatningsfaktura, vil sagen overgå til inkasso. Her pålægges yderligere et gebyr for sagsomkostninger.
    På anmodning giver biblioteket kvittering for aflevering af materiale. Du kan betale ved skranken, ved kontooverførsel eller via MobilePay til nr. 93507091 - Skriv dit studiekortnummer eller nummeret fra dit medarbejderkort under “kort tekst til modtageren”.
  7. Materiale, som beskadiges eller bortkommer under udlån, erstattes af låneren
  8. Overholdes ovenstående regler ikke, kan en evt. udelukkelse fra at hjemlåne finde sted.

--
Låneregler for alle andre lånere:

  1. Hjemlån: For at blive låner skal man have et lånerkort, og ved ethvert lån skal lånerkortet medbringes.
  2. Lånerkort udstedes af biblioteket mod forevisning af gyldig legitimation med dansk CPR-nummer. Har man ikke dansk CPR-nummer, kan biblioteket kræve kaution eller anden sikkerhedsstillelse. Specielt gælder, at studerende med gyldigt studiekort fra Syddansk Universitet eller Universität Flensburg kan blive lånere uden kaution. Lånerkortet kan bestilles via bibliotekts hjemmeside her.
    Før udstedelse af lånerkort skriver man under på at ville overholde bibliotekets låneregler.
    Lånerkortet er forsynet med låners underskrift og en stregkode.
    Lånerkortet er strengt personligt, og låneren hæfter personligt for det lånte og er ansvarlig for, at det afleveres rettidigt til biblioteket.
    Adresseændringer skal straks meddeles biblioteket, evt. ved at udfylde den elektroniske blanket i bibliotekssystemet.
    Mister man sit lånerkort, skal det hurtigst muligt meddeles biblioteket, så kortet kan blive spærret.
    Der tages ikke betaling for nyt lånerkort.
  3. Lånetiden er tidsrummet fra materialet er udlånsnoteret, og til det kan hjemkaldes, hvilket vil sige:
    Almindelige lån: 30 dage
    Nat- og weekendlån: Fra 15 minutter før lukketid til kl. 9 næste åbningsdag (om lørdagen: ved åbningstid)
    Lån fra andre biblioteker: Følger lånetiden fastsat af det pågældende långivende bibliotek.
    Ordbøger, leksika, håndbøger, bibliografier mv. udlånes som hovedregel ikke. Dog kan disse efter aftale oftest hjemlånes som nat- og weekendlån.
    Materiale, der er lånt som nat- og weekendlån, skal afleveres i samme bibliotek, hvor det er lånt fra.
    Overholdes ovenstående regler ikke, kan en evt. udelukkelse fra at hjemlåne finde sted.
    Lånte materialer, der ikke længere benyttes, bør afleveres.
    Fornyelse af almindelige lån vil kunne ske, hvis materialet ikke er reserveret til anden låner. Man kan selv foretage fornyelse direkte i bibliotekssystemet. Fornyelsesperioden er den samme som den normale lånetid.
  4. Materiale hjemkaldes, når lånetiden er udløbet.
    Såfremt der ikke er andre, som ønsker at låne materialet, kan lånet fornyes.
    Det vil fremgå af hjemkaldelsen, om lånet vil kunne fornys (rutinehjem-kaldelse). Man kan selv foretage fornyelse direkte i bibliotekssystemet.
    Hjemkaldelser kan sendes pr. e-mail, hvis du tilmelder dig via vores hjemmeside eller anfører dette på indmeldelsesblanketten.
    Såfremt materialet ikke er afleveret eller fornyet senest 7 dage efter 1. hjemkaldelse, vil der blive sendt en 2. hjemkaldelse med krav om gebyr på 25,00 kr. pr. hjemkaldt enhed.
    Er materialet stadig ikke afleveret eller fornyet senest 9 dage efter 2. hjemkaldelse, vil der blive sendt en erstatningsfaktura med krav om betaling af materialet samt yderligere et regningsgebyr på 125,00 kr. pr. erstatningssag. Regningsgebyret fastholdes også selvom bogen efter påbegyndt erstatningssag efterfølgende tilvejebringes. Reagerer en låner ikke på en erstatningsfaktura, vil sagen overgå til inkasso. Her pålægges yderligere et gebyr for sagsomkostninger.
    På anmodning giver biblioteket kvittering for aflevering af materiale. 
  5. Materiale, som beskadiges eller bortkommer under udlån, erstattes af låneren
  6. Overholdes ovenstående regler ikke, kan en evt. udelukkelse fra at hjemlåne finde sted.

--
Lån fra andre biblioteker

Materialer til forsknings- og studiebrug, der ikke findes i Universitetsbibliotekets egne samlinger, søges skaffet fra andre biblioteker i ind- og udland.
Materialer skaffes gratis fra andre biblioteker i Danmark. Materialer skaffes gratis fra udlandet for studerende og ansatte ved SDU. Øvrige lånere opkræves et gebyr på 200 kr. pr. bog/artikel, hvis materialet skal skaffes fra udlandet.

--
Retningslinjer for læsesalslån, semesterlån, lån af skabe m.v.

Læsesalslån

Sjældne og kostbare værker m.m. samt specialer kan ikke hjemlånes, men kan kun benyttes i bibliotekets læsesale.

Såfremt man er udelukket fra hjemlån på grund af manglende aflevering og/eller betaling, bliver man henvist til at benytte materialet i bibliotekets læsesale.

Semesterlån

Det er muligt at oprette en semesterlånshylde til materiale, der i kortere eller længere perioder skal benyttes i forbindelse med undervisning eller opgaveskrivning.
Semesterlånshylden kan oprettes af undervisere eller af faggrupper af studerende.
Materiale på semesterlånshylder kan kun benyttes på stedet med mulighed for nat- og weekendlån, samt kortvarige lån til selvkopiering.

Bestilling af materiale

Det er muligt at bestille materiale direkte i bibliotekssystemet.
Biblioteket modtager også bestillinger afgivet på bestillingssedler, i form af udskrifter, fotokopier o.lign., via e-post, telefon eller fax.
Bestillinger bedes påført en sidste interessedato. Bestillinger annulleres efter denne dato, hvis de ikke er effektueret.

Meddelelser fra biblioteket

Du har mulighed for at modtage følgende meddelelser fra biblioteket pr. e-mail:
- Hjemkaldelser
- Bøger samt kopier til afhentning

Biblioteket sender e-mail eller brev, så snart en bog er klar til afhentning, samt hvis der er problemer eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af bestilte materialer. 

I bibliotekssystemet kan låneren selv se status for materiale, der er bestilt.

Afhentning af bestilt materiale

Materiale som er bestilt inden kl. 1200 og som er hjemme i én af bibliotekets afdelinger vil normalt være klar til afhentning den følgende hverdag fra kl. 1200status for bestillingen kan kontrolleres i bibliotekssystemet.
Bestilt materiale ligger til afhentning i 7 dage.

Tilsendelse af materiale

Lånere kan få materiale tilsendt med post mod betaling af kr. 50,00 pr. bogforsendelse og kr. 15,00 pr. forsendelse af fotokopier, prints eller mikroformer. 

Fotokopier og prints 

Print/kopi koster print 0,50 kr. pr. stk. (både A4 og A3 i farve eller sort/hvid)
Ved bestilling af fotokopier/prints beregnes 1,00 kr. pr. A4/A3 ark.
Ved bestilling af kopier fra mikroformer beregnes 3,00 kr. pr. A4 ark.
Ved selvbetjening koster kopier fra mikroformer 1,50 kr. pr. A4 ark.

Lån af nøgle til skabe på 24/7-læsesal

Lån af skab sker på eget ansvar.
Man kan låne ét skab af gangen. SDUB forbeholder sig ret til at hjemkalde nøgler og at disse herefter afleveres inden for 8 dage.
Lånetiden er 3 måneder. Nøgler kan eventuelt fornys ved henvendelse i biblioteket.
Dersom nøglen bliver væk og ikke kan genfindes koster det 125 kr. i gebyr.
Biblioteket har – hvis nøglen er bortkommet eller låneren ikke reagerer på henvendelser – lov til at tømme skabe og placere materialer under glemte sager.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies