Menu

Erik Dals samling

Indhold:
Samlingens emne er folkeviselitteraturen, tekster og studier, men også beslægtede emner som sprogvidenskab, etnografi og folkedans er repræsenteret. Hovedparten omhandler Danmark, men det øvrige norden er også rigt repræsenteret blandt de ca. 500 bind.

Til samlingen hører også en del musikalier og grammofonplader.
 
Tilgængelighed:
Samlingen er registreret i bibliotekets katalog.

Der er udarbejdet en samlet registrant: Katalog over Erik Dals samling af folkeviselitteratur i Odense Universitetsbibliotek. 1976. Opstillet på Bibliografisalen i Odense under signaturen: Ab-daz Odense.

Samlingen opbevares i Visecenter Fyn på Syddansk Universitet, og er tilgængelig for udlån efter SDUB's normale låneregler.

Samlingens baggrund:
Dr. Phil. Erik Dal (f. 1922) arbejdede i mange år med folkeviseforskningen, men besluttede i 1976 at kaste sig over nye emner og solgte derfor hele sin folkevisesamling til det daværende Odense Universitetsbibliotek.

Yderligere information:
Erik Dal udgav i 1976: Samlet og spredt om folkeviser. Heri tager han afsked med samlingen og forskningen i folkeviserne.

Om Erik Dal se: Dansk Biografisk Leksikon. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies