Menu

FAQ om elektroniske materialer

Indholdsfortegnelse:

1) Hvordan må adgangen til elektroniske materialer bruges.

2) Tips til søgning.

3) Hvis fjernadgangen ikke virker.

4) En database eller tidsskrift vil ikke åbne.

5) Problemer med E-brary

6) Hvis der ikke kan printes.

7) Kontakt

 

Hvordan må jeg bruge adgangen til de elektroniske materialer?

Du må printe og downloade materialet i rimeligt omfang til eget brug. Systematisk download er ikke tilladt.

Du må benytte fjernadgangen til personligt forsknings- og studiebrug. Det er således ikke tilladt at benytte fjernadgangen i forbindelse med studiejob, praktikophold o.l. Dit password til fjernadgangen er personligt og må aldrig overdrages til andre.

Misbrug vil medføre disciplinære sanktioner.

Tips til søgning.

 Find trykt tidsskrift: Hvis du leder efter et bestemt tidsskrift, kan du søge i bibliotekets Katalog.

Find elektronisk tidsskrift: Hvis du leder efter et bestemt elektronisk tidsskrift, kan du søge titlen i listen over bibliotekets elektroniske tidsskrifter.

· Find artikel: Hvis du skal søge efter artikler, henviser vi til Summon eller bibliotekets bibliografier, databaser samt tidsskriftsdatabaser, som du finder her.

· Find reference: Hvis du har en reference og gerne vil vide, om biblioteket har artiklen i elektronisk udgave, kan du bruge Citation Linker. Hvis vi ikke har artiklen online, får du i stedet mulighed for at bestille den.

Hvad gør jeg, hvis min fjernadgang ikke virker?

  • Er der installeret en firewall på computeren, skal port 2048 være åben. Er det ikke tilfældet fås fejlen ”Siden kan ikke vises”, når du klikker retur efter at have udfyldt felterne i login-boksen.
  • Hvis du ikke kan få siden med Elektroniske tidsskrifter eller siden med Databaser frem, skal der åbnes for port 8331.
  • Din it afdeling kan have brug for følgende information, hvis der skal åbnes for ovennævnte porte.

    130.225.157.198:8331  /  metalib1-bib.sdu.dk:8331

    130.225.157.199:2048  /  Proxy1-bib.sdu.dk:2048

  • Browseren skal acceptere cookies.
  • Slet midlertidige internet filer og cookies i browseren. Vælg Funktioner; internetindstillinger; slet filer/slet cookies.
  • Prøv evt. at skifte browser eller opdatere til den nyeste version.

Hvad gør jeg, hvis en database eller et tidsskrift ikke vil åbne?

Enkelte databaser og tidsskrifter kræver installation af en Citrix-klient.

Databaser
Klik på i-ikonet ud for titlen, når du har søgt den frem via Databaselisten, for at se om det er nødvendigt, at du har en Citrix-klient på din computer. Hent klienten her. Første gang du bruger Citrix-klienten, får du en box op, hvor du skal vælge ”Full Access” og ”Never ask me again” og klikke på OK. Hvis du har en firewall på din computer, kræver adgang via Citrix-klienten desuden, at der er åbnet op for port 1494.

Elektroniske tidsskrifter
Hvis en citrix-klient er nødvendig, fremgår det under titlen i listen over elektroniske tidsskrifter. Hent klienten her. Første gang du bruger Citrix-klienten, får du en box op, hvor du skal vælge ”Full Access” og ”Never ask me again” og klikke på OK. Hvis du har en firewall på din computer, kræver adgang via Citrix-klienten desuden, at der er åbnet op for port 1494.

Hvordan løser jeg problemer i Ebrary?

  • Quick view i Ebrary kræver ikke installation af en reader.  Hvis du vil bruge en reader anbefaler Ebrary at bruge deres Unity Reader. Klik på Ebrary Reader ikonet for at installere den. Gøres efter at du har søgt en bog frem.
  • Hvis du vil downloade en bog, skal du oprette dig som bruger hos Ebrary.
  • Det kan ikke lade sig gøre at få highlights med, når du printer ud fra din bookshelf.
  • På Ebrarys hjemmeside kan du få yderligere hjælp til brug af bøgerne.


Hvor kan jeg få support?

Kontakt Licenskontoret på mail e-tss@bib.sdu.dk eller på tlf. 6550 2632. 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies