Menu

24-timers levering

Materialer, der er bestilt inden kl. 12.00 og som er hjemme i én af bibliotekets afdelinger vil normalt være klar til afhentning den følgende hverdag senest kl. 12.00. Der udsendes pr. post eller e-mail (hvis du er tilmeldt e-mail-service), når bestilt materiale er klar til afhentning.

I bibliotekets katalog kan du under Lånerstatus se en besked, så snart materialet er klar til afhentning. Du kan således via bibliotekets web se, om der er materiale til afhentning, inden du går på biblioteket.

Du er naturligvis altid velkommen til at spørge, om der er materiale til afhentning ved bibliotekets udlånsskranker.

Materiale skal afhentes inden for 8 dage.

Bestilles materialet efter kl. 12.00 kan man først være sikker på at få det fra kl. 12.00 på dag 2 efter bestilling.

Ved reservering af materiale der er udlånt eller bestilling af bøger og tidsskrifter der skal indlånes fra andre biblioteker vil der også blive tilsendt en besked pr. post eller e-mail (hvis du er tilmeldt e-mail-service), når materialet er klar til afhentning.

Bøger og tidsskrifter der er opstillet i Videncentret/OUH, eller er under anskaffelse, indgår ikke i 24-timers leveringen, og ved bestilling af materialer herfra får du besked pr. post eller e-mail (hvis du er tilmeldt e-mail-service), når materialet er klar til afhentning.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies