Forskningsområder

Meget tyder på, at den mandlige forplantningsevne er faldende. Sædkvaliteten er faldende, selvom der er store geografiske variationer og forekomsten af testikelkræft og misdannelser i de mandlige kønsorganer stigende. Da disse forandringer er sket over en kort årrække, er de formentlig miljøbetingede. Samtidig er antallet af fødsler per kvinde (fertiliteten) faldende i den vestlige verden. Det skyldtes uden tvivl, at kvinder uddanner sig, og udskyder børnefødsler ved brug af mere sikker prævention. Det er dog påfaldende, at op imod 7% af alle danske par får en eller anden form for hjælp til at blive gravide. Det er derfor muligt, at faldet i fertiliteten også til dels skyldtes nedsat frugtbarhed. Frugtbarheden kan måles som et pars ventetid til graviditet og sædkvalitet. Tina Kold Jensen har medvirket i talrige internationale undersøgelser af ventetid til graviditet og sædkvalitet og set på sammenhængen mellem frugtbarhed og livsstil.

Flere og flere undersøgelser peger på, at nogle af de stoffer, vi forurener vores omgivelser med, kan have hormonforstyrrende virkninger og påvirke især gravides ufødte børn. Listen af disse stoffer forlænges i takt med, at de bliver undersøgt, og den indeholder i dag stoffer, som vi alle udsættes for; plastblødgørere phthalater, som findes i f.eks. i creme, kosmetik og emballage; og flourerede forbindelser, der er vand- og smudsafvisende og bl.a. findes i Gore-Tex, mikrobølge popkornsposer og slip-let pander. Amerikanske undersøgelser peger på, at næste alle har disse stoffer i blodet, men der findes ingen undersøgelser, der ser på danskeres blodkoncentrationer og vi kender derfor ikke omfanget af eksponeringen hos danskere.

Der er meget få undersøgelser, der har set på betydningen af moderens udsættelse for disse stoffer for hendes børns forplantningsevne og Tina Kold Jensen medvirker i flere igangværende projekter der belyser denne sammenhæng. Nyere dyreforsøg peger endvidere på, at udsættelse for disse stoffer tidligt i livet ikke alene kan medføre nedsat frugtbarhed men også kan føre til overvægt og fedme senere i livet og dette undersøges i et igangværende projekt støttet af Det strategiske Forskningsråd, programkomité for fødevarer og sundhed.

I gangværende projekter: 

1. Betydning af moderens udsættelse for forskellige forureningsstoffer med hormonforstyrrende egenskaber i graviditeten (målt i hendes blod) for hendes søns risiko for at blive født med en misdannelse i kønsorganerne, og senere at få dårlig sædkvalitet og testikelkræft.
2. Betydningen af tidlig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer for risikoen for senere at udvikle fedme.
3. Sædkvaliteten hos færøske mænd, som spiser marin kost, der kan være forurenet med miljøgifte og som samtidig har været udsat for disse stoffer som fostre (måles i deres eget og deres mødres blod).
4. Ventetid til graviditet hos normale færøske kvinder i relation til marin kost.
5. Betydningen af arvelige faktorer og moderens behandling for barnløshed for hendes søns sædkvalitet og forplantningsevne.
6. Betydningen af dårlig sædkvalitet og kunstig befrugtning for fertiliteten.
7. Betydningen af mandens nuværende udsættelse for stoffer med hormonforstyrrende egenskaber samt hans livsstil for hans forplantningsevne.
8. Betydningen af forplantningsevnen (sædkvalitet) for fremtidigt helbred og tidlig død.
9. At måle koncentrationen af vigtige forureningsstoffer hos normale danskere; mere end 5000 danskere har allerede medvirket i KRAM undersøgelsen og har derfor afleveret blod- og hårprøver som er frosset ned.

Publikationer

Aktiviteter