Menu

Kunstigt liv – i samfundets tjeneste

Professor Steen Rasmussen mener, at hans team - med lidt held - kan blive det første, der skaber kunstigt liv. Og han vil gerne være med til at diskutere, hvordan samfundet bedst kan drager nytte af de nye levende teknologier

Hvad forsker du i?

- Jeg arbejder grundvidenskabeligt at forstå de skabende kræfter i naturen.
Dels prøver jeg at på at skabe liv fra ikke-levende materialer og undersøge mulighederne for at basere fremtidens teknologi på levende og livlignende processer. Dels prøver jeg at forstå den verden, vi lever i, og at skabe forudsætningerne for en levende og intelligent teknologi, som kan reparere sig selv, lave kopier af sig selv, lære fra omgivelserne, være energieffektiv og hvor komponenterne kan genbruges.

På FLinT-centret designer vi en kunstig protocelle, der kan danne grundlag for at udvikle mere avancerede kunstige livsformer. Den har været undervejs i mange år, helt fra jeg var ansat på Los Alamos National Laboratory i USA, og vi er kommet langt.
Det startede med computersimuleringer for snart 15 år siden, men efterhånden fungerer de fleste processer også i reagensglassene laboratoriet. Det driller imidlertid at få en DNA- lignende replikation til at forgå, mens den er forankret på en mikrodråbe, uden hjælp af moderne enzymer, hvilket forhåbentlig er det sidste grundlæggende problem vi har tilbage at løse.

Jeg arbejder også som rådgiver, blandt andet i EU og i Danmark, og er på et mere overordnet plan engageret i, hvordan vi som et samfund bedst muligt kan udnytte de forandringer, som den teknologiske udvikling skaber.

Steen Rasmussen

Professor i fysik og centerleder på Center for Fundamental Living Technology (FLinT), der for syv år siden blev oprettet på SDU.

Uddannet på DTU, hvor han forsvarede sin ph.d.-afhandling i 1985.

Fra 1988 til 2007 ansat på et af verdens førende forskningscentre, Los Alamos National Laboratory i New Mexico, USA, samt Santa Fe Instituttet, også i New Mexico,  hvor han stadig er ekstern forskningsprofessor.

Har blandt andet rådgivet den amerikanske kongres, den amerikanske sundhedsstyrelse, Europa-Kommissionen og den danske regering i spørgsmål om fremtidens teknologi.

Hvad er din baggrund?

- Jeg har udover mine naturvidenskabelige studier også læst filosofi i nogle år. Jeg var ordblind og havde lidt svært ved at relatere til den snævre akademiske kultur i Europa, hvor man tidligt specialiserer sig, hvilket vanskeliggør nye tanker på tværs. Det var faktisk først da jeg kom til USA, at jeg fandt rollemodeller og en akademisk kultur, hvor jeg rigtigt følte mig hjemme. I Europa hører finkulturen også mere sammen med det akademiske, hvor jeg f.eks. bedre kan lide fysisk udfoldelse - at stå på ski, klatre, løbe eller sejle - som en naturlig del af den akademiske kultur.

Jeg har en baggrund i komplekse systemer og i at finde sammenhænge i et virvar af strukturer. Det et felt, jeg har kunnet anvende inden for mange andre områder, f.eks. økonomi, transportplanlægning og katastrofe-management.

Jeg har blandt andet været med til at udvikle en selvorganiserende ”people finder”-database, hvor man selv kan registrere og finde personer via internettet i områder, der er blevet ramt af en katastrofe, f.eks. jordskælv eller terrorangreb.
Systemet blev først afprøvet i forbindelse med en omfattende skovbrand i New Mexico i maj 2000, og er blevet anvendt ved senere katastrofer, blandt tsunamien i Sydøstasien i 2004 og 11. september 2001, hvor man brugte det både ved World Trade Center i New York og ved Pentagon i Washington.

Hvordan arbejder du?

- Typisk laver vi computer simuleringer af fysiske, kemiske eller biologiske systemer og forsøger på den måde at lære, hvad vi kan om systemerne, inden vi går i gang med konkrete eksperimenter i laboratorierne. Nogle gange er det omvendt, at nye eksperimenter eller fænomener skal forklares ved hjælp ny teori eller nye modeller.

Vi arbejder f.eks. på at skabe et kemisk system, der kan tage ressourcer ind og bruge energi til at omdanne ressourcerne til små byggesten, som kan vokse og dele sig. Vi bygger cellen op af et netværk af molekyler og forsøger dermed at skabe en meget forsimplet udgave en biologisk celle.

Hvad skal din forskning bruges til?

- I første omgang til at forstå verden, at forstå livets mysterier. Den fundamentale viden om levende processer, som vi beskæftiger os med i grundforskningen, kan imidlertid få meget stor betydning for næste generations teknologier.
Der er tale om teknologier, som vil koble informationsprocesser og produktion på måder, der minder om det, vi ser i levende organismer og i økosystemer. F. eks. vil det på lidt længere sigt være muligt, at vi hjemme hos os selv vil kunne designe, producere, bruge og genbruge produkter ved hjælp af. avancerede tredimensionel printere, der kan kommunikere med hinanden over hele jorden.
Man regner med, at de levende, intelligente teknologier også kaldet BINK (bioteknologi, informationsteknologi, nanoteknologi og kognition) bliver stadig mere toneangivende fremover, og at de vil transformere vores samfund.

Det er derfor vigtigt, at vi som forskere deltager i samfundsdebatten om, hvilke teknologiske muligheder og løsninger vi skal satse på, og om hvordan vi implementerer dem.  Vi er midt i et globalt gearskifte, hvor vi er på vej væk fra det nationale industrisamfund til et globalt og digitaliseret informationssamfund. Der er formentlig tale om lige så store forandringer som for godt 200 år siden, hvor vi bevægede os fra bondesamfund til industrisamfund.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden:

Tilbage til aktuelt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies