Menu

Vaccinationer: Stort fokus på lille stik

Måske skal rådgivning om børnevaccinationer gentænkes, viser ny forskning

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk, 3-3-2017

Forældre tænker ikke i statistikker, når de skal beslutte, om deres børn skal vaccineres. Derfor skal læger og sygeplejersker måske til at tænke anderledes, når de informerer forældre om fordele og ulemper ved børnevaccinationer.

Det er nogle af konklusionerne i en ph.d.-afhandling, som Gitte Thybo Pihl fra Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU netop har forsvaret.

I afhandlingen ser Gitte Thybo Pihl, der har en baggrund som sygeplejerske og sociolog, blandt andet på, hvad der er afgørende for, om forældrene vælger at følge Sundhedsstyrelsens råd eller ej.

Forældre tænker anderledes

-Mit indtryk er, at sundhedspersonalet gerne vil overbevise med tal og statistikker, mens forældrene tænker meget mere komplekst. De opfatter ikke deres barn som en ud af en mængde, og derfor får de ikke altid svar på deres spørgsmål, siger Gitte Thybo Pihl og uddyber:

-Hvis forældrene for eksempel får at vide, at det kun er ét barn ud af tusind, der får en alvorlig bivirkning ved en vaccination, vil de automatisk spørge, om det mon kan blive deres barn.

Ifølge Gitte Thybo Pihl vil forældrene typisk lede efter andre forklarende faktorer, der kan afgøre, om deres barn er i risikogruppen for bivirkninger.

Familiens historik spiller ind

-Ofte vil de tage udgangspunkt i deres egen familie og se, om den har en særlig sygdomshistorie. Hvis de for eksempel har en autist i slægten, vil de måske selv konkludere, at der så er en større fare, forklarer SDU-forskeren.

Hun tilføjer, at forældrene i dag bruger en form for lægmands-epidemiologi, hvor de selv forsøger at foretage en individuel risikovurdering for deres barn. I nogle tilfælde lader de sig også inspirere af beretninger på de sociale medier eller andre steder på nettet.

-Derfor er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i forældrenes bekymringer og hjælper dem med at sortere. Hvad tænker vi om de risici, der optager dem, påpeger Gitte Thybo Pihl.

Forsker fulgte vordende forældre

I forbindelse med sin afhandling har hun på Kolding Sygehus igennem et år fulgt de vordende forældre, der havde termin i den periode.

I alt har hun fulgt forældrene til 4300 børn og observeret, hvor mange der lod deres børn vaccinere.

Hun inddrog nogle af forældrene i fokusgrupper og sikrede, at der var en repræsentativ sammensætning ud fra alder, uddannelse og samlivsstatus.

Misforhold i informationen

 -Det var her, at jeg blev opmærksom på, der kan være et misforhold mellem den måde, vi informerer på, og den måde, forældrene tænker på, siger Gitte Thybo Pihl.

Helt lavpraktisk viste det sig, at en del forældre ikke forstår alle de ord, som er brugt i det skriftlige materiale, der skal informere om vaccinationer.

Men derudover var der en tendens til, at sundhedspersonalet tænkte i generelle fakta og tal, mens forældrene betragtede sig som individuelle tilfælde.

Vaccinationer, information, Gitte Thybo

Konsekvenser uden vaccination

-Forældrene giver udtryk for, at det er vigtigt, at de kan diskutere deres bekymringer med personalet, og at de kan tage udgangspunkt i deres egne familier. Og derudover betyder det naturligvis også noget, om fagfolk anbefaler vaccinen eller ej, fortæller Gitte Thybo Pihl.

Derudover peger hun selv på, at læger og sygeplejersker måske har en tendens til at nedtone et væsentligt argument.

Nemlig konsekvenserne, hvis man ikke lader sig vaccinere.

Vacciner har stor betydning

Det er en udbredt teori, at vacciner ikke kun beskytter mod bestemte sygdomme, men at de også har en generel positiv effekt på vores immunforsvar, så de måske endda kan forlænge vores liv.

Det sidste gælder især for koppevaccinen.
Men som Gitte Thybo Pihl påpeger, kan det også være relevant at sætte brugen af vacciner ind i et historisk perspektiv.

Der har nemlig altid været en vis skepsis hos dele af befolkningen mod bevidst at få sprøjtet en lille dosis bakterier ind i kroppen.

Epidemi ændrede holdningen

Og modstanden er steget i takt med, at de pågældende sygdomme er blevet begrænset, så vi ikke har frygtet dem så meget.

Gitte Thybo Pihl fortæller, at der helt tilbage i 1872 i Stockholm kun var 40 procent, som ville lade sig vaccinere mod kopper. To år senere brød en epidemi løs, og tilslutningen til et lille stik steg markant.

-Det siger noget om, at når risikoen for de pågældende sygdomme bliver nærværende, betyder bivirkningerne mindre, konstaterer Gitte Thybo Pihl.

Flere skal vaccineres

Selv om tilslutningen til børnevaccinationsprogrammer i Danmark ligger på mellem 86 og 90 procent, vil myndighederne gerne have tallet til at stige.

Et vaccinationsprogram forudsætter nemlig, at næsten alle vaccineres, for ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig.

Selvom mange af sygdommene synes at være under kontrol i Danmark (eksempelvis difteri og polio), forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte i forbindelse med rejser.

Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Gitte Thybo Pihl er uddannet sygeplejerske, cand. soc. Hun er ansat ved Børneafdelingen og Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt. Det hører under Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU. Gitte Thybo Pihl forsker især i forskellige aspekter af kommunikation mellem patient og sundhedspersonale. I sin ph.d. fokuserede hun med afsæt i Calmette-vaccinationer på, hvordan forældre tager stilling til børnevaccinationer.

Forskerens hjemmeside

Sådan blev vaccinen opfundet

Sidst i 1700-tallet hærgede en epidemi i det vestlige England, og mange blev syge med kopper. Landlægen Edward Jenner bemærkede imidlertid, at mælkepigerne stort set gik fri, og han konkluderede, at det var fordi, de var i daglig kontakt med køer og var blevet immune mod ko-koppebakterier. Han indpodede de døde ko-koppe-bakterier i forsøgspersoner og kunne senere slå fast, at det beskyttede mod de smitsomme og dræbende kopper. Edward Jenner regnes for ophavsmanden til vaccine, og han var den første, som ud fra en videnskabelig tilgang foretog en vaccination.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies