Menu

Litteratur: Galskaben fylder mere

Vi betragter stadig flere af vores medborgere som unormale og afvigende. Det afspejler sig blandt andet i litteraturen, hvor psykiske lidelser og diagnoser er en del af fortællingerne. Især hos de kvindelige forfattere.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Det begyndte med Lisbeth Salander i ’Mænd der hader kvinder’ og fortsatte med Sarah Lund og hendes islændersweater i ’Forbrydelsen’.

Så kom Carrie Mathisson i ’Homeland’ og Saga Norén i ’Broen’.

Fire kvinder, der på hver deres måde er socialt inkompetente men som samtidig optræder i helteroller.

Det unormale fylder i nordisk litteratur

Og det er ikke kun i film og tv-genren, at kvinder med psykiske forstyrrelser fylder. Den nordiske litteratur får også flere eksempler på kvinder, der på forskellige måder er afvigende.

-Målestokken for, hvad vi betragter som normalt, er mindre end nogensinde. Flere end tidligere får stillet psykiatriske diagnoser, og der skal ikke så meget til, før vi forstår både os selv og andre som afvigere. Det afspejler sig også i litteraturen, forklarer Camilla Schwartz.

Hun er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og forsker blandt andet i nyere nordisk litteratur.

Vores holdning til galskab har ændret sig

Ifølge Camilla Schwartz har litteraturen ganske vist altid beskæftiget sig med det gale sind, men der er alligevel noget der har ændret sig.

-Tidligere blev galskab også opfattet som noget positivt. Noget der kunne lede til kreativitet, fordybelse og indsigt, fortæller Camilla Schwartz og tilføjer:

-I dag afspejler det mest en stigende sygeliggørelse af uønskede tanker og adfærd, og det er vist kun forfatterne selv der insisterer på, at galskaben har en positiv virkekraft.

Vi jagter lykke og sundhed

Galskab i litteraturen Camilla Schwartz

Camilla Schwartz (foto) påpeger, at vi i dag har to store værdier, der overskygger alt andet, og det er lykke og sundhed. Vi skal holde vores krop sund, og vi skal rette os mod det lykkelige liv.

-Vi skal hele tiden optimere og forbedre os, og der er ikke plads til afvigelser. Hvis vi ikke kan leve op til kravene, ender vi hurtigt med en diagnose, siger Camilla Schwartz.

Hun nævner depression og stress som de store topscorere, mens en del også bliver diagnosticeret med angst eller spiseforstyrrelser.

Flere slags eksempler

Ifølge hende afspejler diagnose-samfundet sig på flere måder i den nyere litteratur. Store dele af samtidslitteraturen handler således om at være afvigende.

I nogle af fortællingerne er hovedpersonen i en oprørsposition, fordi vedkommende underkender tidens krav om at rette sig mod det lykkelige sunde liv.

Andre fortællinger handler om at være pårørende til en psykisk syg.

Fortællingen om et selvmordsforsøg

Et eksempel på det er Trisse Gejls ”Ulvekvinten” eller Christel Wiinblad, der i 2008 udgav det lyriske værk ”Min lillebror”.

Den handler om hendes fire år yngre lillebror, om hans følsomhed, hans skizofreni og hans selvmordsforsøg, der fandt sted en sommerdag i 2006.

Christel Wiinblads værk blev for alvor sat i perspektiv, da det senere lykkedes for broderen at tage livet af sig selv.

Forfatter har selv været indlagt

En anden forfatter som Asta Olivia Nordenhof har selv flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling med i bagagen.

Selv om hun kun er 28 år, har hun allerede modtaget flere litteraturpriser, og i hendes digtsamling ”det nemme og det ensomme” skriver hun med udgangspunkt i sig selv om netop følelsen af hverken at kunne eller ville tilpasse sig.

Asta Olivia har selv haft en turbulent opvækst med forældre, der sloges drak og tog stoffer. Hun stak hjemmefra som 14-årig og levede de næste år en omtumlet tilværelse. Begge hendes forældre er i dag døde.

Skribenter er selv outsidere

-Asta Olivia Nordentoft tilhører efter min mening en ny generation af forfattere, der er meget bevidste om, at de selv er blandt dem, som resten af samfundet betragter som outsidere. Den position vil de gerne legitimere, og de tager generelt afstand til det normale, siger Camilla Schwartz.

Ifølge hende er det fortrinsvis kvindelige forfattere, der skriver disse tekster. Og nogle af forfatterne inden for galskabs-litteraturen er blevet kritiseret for at være navlebeskuende.

-Men det synes jeg lidt er at skyde budbringeren i stedet for at forholde sig til budskabet. Disse forfattere fortæller jo med udgangspunkt i sig selv om problemer, der angår os alle, pointerer Camilla Schwartz.

 

Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Camilla Schwartz er adjunkt på Institut for Kulturvidenskaber, hvor hun blandt andet forsker i nyere nordisk litteratur samt velfærdslitteratur. I 2013 forsvarede hun sin ph.d.-afhandling ”Sund og usund objektivitet i velfærdsstaten”. I det nyeste bind om Nordisk Kvindelitteraturhistorie – bind seks leverer - Camilla Schwartz netop et kapitel om tendenserne inden for fortællinger om galskab og psykiatri.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies