Skal du i gang med at studere. Så har du helt sikkert en masse spørgsmål. Du vil måske blive nødt til at henvende dig forskellige steder med dine forskellige spørgsmål. For på SDU mener vi, at du har krav på et kompetent svar.
Religionsstudier eller Fysik. Og hvad er Logopædi? At vælge uddannelse er hårdt arbejde. Der findes heldigvis en række tilbud til dig som skal vælge. Nedenfor kan du læse om, hvilke tilbud vi har til dig, som overvejer at studere på Syddansk Universitet.
- Studievalg: Her begynder jagten på dit drømmestudie. Studievalg er Undervisningsministeriets center for vejledning om videregående uddannelse og erhverv. Vejlederne på Studievalg-centrene har et indgående kendskab til uddannelsesudbudet i Danmark, adgangskrav, ansøgningsprocedurer, etc. Centrene findes i de større byer, og dækker alle regioner. Læs mere på www.studievalg.dk
- Studenterservice - optagelse og vejledning (Odense) og Studieservice (Kolding, Esbjerg, Sønderborg): Her behandles din ansøgning om optagelse på Syddansk Universitet, og her skal du henvende dig med meget specifikke spørgsmål om din ansøgning i kvote 1 og kvote 2, dispensationsansøgninger etc. Her kan du også få vejledning, hvis du modtager et afslag på din ansøgning. Studenterservice - Optagelse og Vejledning. Studieservice Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg.
- Faglige vejledere: De faglige vejledere på Syddansk Universitet har, som navnet antyder, et indgående kendskab til uddannelsernes faglige indhold og opbygning. De faglige vejledere er ofte selv studerende på de sidste semestre af den uddannelse, de vejleder på. Hvis du har spørgsmål vedrørende fagligt indhold, struktur og opbygning, arbejdspres, merit-muligheder, sociale aktiviteter, mv. kan du kontakte de faglige vejledere. Du finder de faglige vejledere således: Gå til uddannelsen i uddannelseoversigten, find din uddannelse og vælg "kontakt os".
- Statens Uddannelsesstøtte (SU): SU-kontoret/SU-medarbejderen behandler de studerendes SU-ansøgninger og svarer på spørgsmål vedrørende SU. Se vores side om SU her.
- SyddanskElite og Study4player: Er du elitesportsudøver, men går og drømmer om en videregående uddannelse, er Syddansk Universitet stedet. SyddanskElite er for elitesportsudøveren eller elitesportstræneren, som ønsker at læse en videregående uddannelse på SDU ved siden af sportskarrieren. Er du professionel fodboldspiller er Spillerforeningens Study4player et uddannelsestilbud rettet mod dig.