Uddannelsen tager 3½ år (inkl. praktik i en virksomhed), og så er du klar til arbejdsmarkedet.
Hvert semester er baseret på et hovedtema, der bliver omdrejningspunktet for semestrets teori- og projektarbejde.
Temaerne er:
1. sem: Kemisk produktion og miljø
2. sem: Energi og materialer
3. sem: Bioteknologiske processer og kemiske enhedsoperationer
4. sem: Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik
5. sem: Innovation og iværksætteri i den kemiske industri
6. sem: Ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed
7. sem: Afgangsprojekt.
Uddannelsens opbygning
|
Semester
|
Moduler
|
|
1.
|
Ingeniørfagligt grundlag 1
(Matematik og fysik)
|
Grundlæggende kemi
|
Kemisk produktion og miljø
|
|
2.
|
Ingeniørfagligt
grundlag 2
(Matematiske og
fysiske modeller)
|
Energi og materialer
|
|
3.
|
Enzymer og membraner
|
Grundstof-fernes kemi
|
Fysisk kemi
og industrielle
seperationsprocesser
|
Bioteknologiske
processer
og kemiske
enhedsoperationer
|
|
4.
|
Organisk kemi
|
Analytisk spektroskopi
|
Instrumentel analytisk kemi
og anvendt statistik
|
|
5.
|
Valgfag
|
Videnskabsteori
|
Regulerings-teknik
|
Kemisk procesdesign/
produktdesign
|
Tværfagligt projekt ”Experts in Teams"
|
|
6.
|
Ingeniørpraktik
|
|
7.
|
Afgangsprojekt
|
De fire første semestre af uddannelsen er ens for de diplom- og civilingeniørstuderende i kemiteknik/kemi.
Teori og praktiske projekter
Uddannelsen består af en kombination af teorikurser og praktisk projektarbejde. Projekterne tager ofte afsæt i problemstillinger hentet fra virksomheder.
På uddannelsen kommer du bl.a. til at arbejde med emner som:
- Kemiteknik
- Almen, uorganisk og organisk kemi
- Bioteknologi
- Fysisk kemi og materialer
- Miljø og ledelse
- Matematiske og fysiske modeller
- It og eksperimentel metode
Specialisering
På de senere semestre får du mulighed for at specialisere dig inden for:
- Miljø med emner som miljøledelse, risikovurdering, renere teknologi, m.v.
- Kemisk procesteknik om design af kemiske anlæg
- Bio- og fødevareteknologi om de industrielle teknikker til fermentering, forarbejdning og konservering
- Ledelsesteknik med drifts- og virksomhedsledelse, kvalitetskontrol, kvalitetsstyring, fremmedsprog, m.v.
Den toårige overbygning
Som diplomingeniørstuderende i Kemiteknik har du altid mulighed for at skifte til civilingeniøruddannelsen i kemi, og som færdig diplomingeniør kan du også læse videre til civilingeniør på en toårig overbygningsuddannelse. Fagene er de samme som på den femårige civilingeniøruddannelse.