Du får indblik i væsentlige sider af den klassiske kultur og dens udvikling i Vesteuropa og besidder færdighed i at løse og selvstændigt fremlægge faglige opgaver.
Du vil kunne diskutere viden og teorier inden for faget oldtidskundskab på et grundlæggende niveau.
Du vil kunne beskæftige dig med oversættelsesproblematik, litterære genrer og stilhistorie i et langt historisk perspektiv og kan analysere kulturgenstande og arbejde med topografi.
Du vil kunne skrive, tolke og vurdere tekster og arbejde med komplekse informationer i tekst og billede, formulere dig klart og præcist og varetage formidlingsopgaver inden for et bredt felt.
Med Oldtidskundskab som tilvalg på kandidatniveau vil du kunne formidle og diskutere viden inden for faget oldtidskundskabs discipliner og varetage gymnasieundervisning i dette fag.