I tilvalget Økologi og fysiologi lægges der vægt på det eksperimentelle arbejde både i laboratoriet og i naturen.
Du skal planlægge, udføre og afrapportere dine egne forsøg, og du får stor erfaring med at producere og analysere data inden for det biologiske fagområde. Du bliver desuden kvalificeret til at arbejde inden for områder med forsøgsdyr.
Efter endt bacheloruddannelse kan tilvalget med fordel kombineres med en kandidatuddannelse i Biologi med profil i Miljøbiologi eller profil i Forskning. Men det kan også kombineres med øvrige profiler på kandidatuddannelsen i biologi
Tilvalget Økologi og fysiologi skal kombineres med en bacheloruddannelse i Biologi.