Du får indblik i væsentlige sider af den klassiske kultur og dens udvikling i Vesteuropa og besidder færdighed i at løse og selvstændigt fremlægge faglige opgaver.
Du vil kunne diskutere viden og teorier inden for det latinske sprog og den romerske kultur på et grundlæggende niveau samt læse og fortolke tekster på originalsprog.
Du vil kunne beskæftige dig med litterære genrer og stilhistorie i et langt historisk perspektiv og kan analysere kulturgenstande og arbejde med topografi.
Du vil kunne skrive, tolke og vurdere tekster og arbejde med komplekse informationer i tekst og billede, formulere dig klart og præcist og varetage formidlingsopgaver inden for et bredt felt.
Med Latin som tilvalg på kandidatniveau vil du kunne formidle viden og varetage gymnasieundervisning i latin og almen sprogforståelse.