Dit nye tilvalg..
Tilvalget i Kommunikation, retorik og formidling er et 3/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 45 ECTS.
Formålet med tilvalget i Kommunikation, retorik og formidling er dobbelt. Den skal sætte den studerende, fortrinsvis med baggrund i et af de centralfag, der ikke retter sig mod gymnasiet, i stand til at fungere i litterært-kulturelle sammenhænge i det offentlige eller i det private erhvervsliv efter endt BA. Den skal samtidig sætte den studerende i stand til at fortsætte en videreuddannelse på de ikke-gymnasierettede kandidatuddannelser ved Humaniora, dvs. Litteraturvidenskab, Kulturstudier, Medievidenskab m.fl.
Tilvalget giver en grundlæggende viden om de markedsmæssige og institutionelle vilkår for produktion, distribution og konsumption af litteratur og andre kulturelle frembringelser, bl.a. i kraft af ekskursioner, og projektarbejde. Desuden gives kendskab til de fundamentale teorier om kommunikation, retorik og narratologi. I sammenhæng hermed udvikles kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling.