Kemi (tilvalg)
Kemi møder vi overalt lige fra rengøringshylden i supermarkedet over farvestrålende legetøj og sportstøj til de piller eller den salve, som lægen ordinerer mod eksem.
Kemi har stor indflydelse på hverdagen. Nylon og plastic er i det moderne samfund uundværlige materialer, men de er kunstigt fremstillede på baggrund af kemisk forskning. Medikamenter mod HIV-virus og udvikling af medicin i det hele taget er et andet eksempel. Viden om kemi er også afgørende i miljøspørgsmål.
På kemistudiet får du en bred introduktion til kemiens mange delområder. En stor del af undervisningen finder sted i laboratoriet, hvor du selv ser, hvordan kemiske stoffer opfører
sig.
Målgruppen er studerende med centralt fag i et andet naturvidenskabeligt fag.