Historie handler om mange ting. Om samfundet, om samfundsudvikling, om mennesker – også almindelige mennesker, ikke kun konger og generaler.
Hvad er dit personlige forhold til historie?
Man kan godt sige, jeg selv har været en del af historien – eller at historien har været en del af mit liv. Jeg kommer fra Bosnien, og som de fleste ved, har der været krig i eks-Jugoslavien. Og jeg har både været igennem krigen og prøvet at være flygtning og det at komme til et fremmed land. Så jeg har været en stor del af alt det vigtige, der er sket i Europas historie gennem de seneste ti år.
Hvordan adskiller historie på universitetet sig fra historie på gymnasieniveau?
På gymnasiet kommer man kort igennem de vigtigste historiske facts. På universitetet møder man en anden historie. Her har man også fag som informationssøgning og metodiske fag, hvor man lærer at arbejde med kilder og den slags – og der kan man godt blive overrasket, for det er ikke den slags historie, som man er vant til. Men pointen med universitetet er, at man kan gå i dybden med de ting, som man interesserer sig for. Man arbejder meget mere fagligt og dybdegående end i gymnasiet.
Men når man starter på studiet, så starter man fra bunden. Man starter med at lære, hvor man finder de forskellige bøger, artikler og al den information, man har brug for på internettet og arkiver og på museer. Samtidig har man historie, som det vi kender som historie, hvor man har verdenshistorie eller vestlig historie. Og alle de ting gør tilsammen, at man får en bred viden og er klar til mange udfordringer både inden for det private og offentlige.
Hvordan er arbejdsmængden?
Der er rigtig meget at læse. De siger faktisk, at historie er det fag, hvor man læser mest på humaniora. Men til gengæld er der heller ikke så mange timer om ugen. Vi ligger på de der 10-12 timer om ugen. Så det handler meget om selvdisciplin, hvor man skal læse meget hjemme – og så skal man selvfølgelig igennem en hel del skriftlige opgaver. Så der er rigeligt at se til, men hvis man har interessen, og hvis man har selvdisciplin, så er det ikke noget problem. Og samarbejdet med ens klassekammerater gør det selvfølgelig endnu nemmere.
Hvordan er studiemiljøet?
Studiet er ikke ret stort, men så er fordelen, at vi har nogle utroligt dygtige undervisere og utroligt dygtige forskere – der har specialiseret sig inden for forskellige områder - som kan give deres viden videre til os. Og dem kan vi altid komme til og snakke med, når der er problemer eller ting, vi skal bruge til vores opgaver.
Hvorfor er historie et vigtigt fag?
Jeg synes, det er vigtigt, at vi kender vores egen baggrund. Hvor vi kommer fra, og hvad vi har kæmpet for. Hvordan de forskellige ideer er opstået, og hvad der er sket i fortiden. For når man kender fortiden, så forstår man bedre nutiden, og så kan man se med andre øjne på fremtiden. Og det betyder, at vi ikke begår de samme fejl som vore forfædre – forhåbentligt...
Arben Deliu
--------------------------------------------------------------------------------
Meget mere end et studie!
Fordybelse blandet med fornøjelse
Historiestudiet på SDU? Ja, hvis du er til indsigt, fordybelse, intellekt, udfordringer, sammenhold, gode venner, spændende ekskursioner til udlandet, godt studiemiljø, fredagsbar og motiverende undervisere. Forholdet mellem underviser og den enkelte studerende på SDU er helt unikt. Vi kan komme til vores underviser, hvis vi har spørgsmål eller andet på hjertet – døren er altid åben!
Interesse i gymnasiet
Jeg valgte historiestudiet da faget vakte en betydelig interesse i gymnasiet, og jeg godt kunne tænke mig at beskæftige mig med faget – og fordybe mig i faget. Folk, der kigger på mit skema, siger tit: ”Du lever jo en driver-tilværelse!” Men det er folk, der ikke er klar over, hvad historiestudiet på SDU indebærer – det kræver disciplin, indebærer hårdt arbejde og at man fuldt ud har en 37-timers arbejdsuge, hvis man skal nå lektierne. Men for mig har det været det hele værd.
Meget mere end tung viden
Historiestudiet er meget mere end tung viden, hårdt slid og analytiske fag, der er med til at forme dig som historiker. Det er en personlig udvikling, hvor du lærer om dig selv, får nye venner og ny viden. Jeg har oplevet et fantastisk sammenhold på mit studie, og det tror jeg skyldes, at vi har en fælles interesse for faget historie – samtidigt med, at vi er forskellige og giver hinanden et godt mod- og medspil.
Jeg valgte med hjertet, jeg valgte historiestudiet på SDU, et valg jeg er meget glad for!
Jesper Skov
--------------------------------------------------------------------------------
Fra Historie til Engelsk
Aktiv undervisningsdeltagelse
For nogle uger siden startede jeg på mit sidefag i Kolding i Historie. Spændingen var på sit højeste, for ville dette studie kunne indfri mine forventninger, når man var kommet fra sit drømmestudie.
Historiestudiet var en tid, hvor vi var en aktiv del af undervisningen, og hvor underviserne gjorde selv det mest kedelige til noget spændende i vores øjne. Vi lærte mange ting om os selv i vores proces for at komme dybere ned i stoffet. Vi oplevede flere rutcheture, som altid endte ud med en kildrende fornemmelse i maven og en lyst til igen at møde udfordringerne, men med endnu flere erfaringer i bagagen.
Et større perspektiv
Igennem historiestudiet har ikke bare undervisningen bidraget til faglighed, men også i fritiden har der altid været mulighed for en god diskussion over en øl enten i forbindelse med en festlig lejlighed, eller i en af studiegrupperne. Arrangementerne udover studiet gjorde også ofte, at underviserne ikke bare forblev undervisere, men viste sig som mennesker, der faktisk var interesserede i at lære de studerende at kende. Nu stod jeg så her igen på bar bund i mit nye fag, men dog med lidt i bagagen til at kunne klare udfordringerne. Heldigvis var forventningerne ikke forgæves og blandingen af historie og engelsk er lige i øjet. Ikke nok med at fagene er anderledes, pludselig er jeg også tvunget til at se på historien i en anden kontekst, det er virkelig en spændende udfordring. Alt skal sættes ind i et sprogligt perspektiv, hvor ikke bare det at tale er det vigtigste, men også det at forstå oprindelsen af sproget. Så nu glæder jeg mig i de nye men alligevel vante omgivelser af faget. Og inden jeg ser mig om, er jeg igen tilbage på historie for at afslutte mit speciale.
Jannie