Tilvalg i engelsk er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver tilvalg på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.
Ved afstigning når der er opnået 45 ECTS på tilvalget opnås ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i dele af fagets kernefaglighed.
Tilvalg på 45 ECTS
Discipliner
- Sprogbeskrivelse og - analyse (5 ECTS)
- Sprog i kontekst (5 ECTS)
- Litteraturanalyse (5 ECTS)
- Den engelsksprogede verdens historiske baggrund (5 ECTS)
- Mundtlig sprogfærdighed (5 ECTS)
- Fonetik (5 ECTS)
- Grammatik (10 ECTS)
- Oversættelse (5 ECTS)
Tilvalg på 50 ECTS
Tilvalget på 50 ECTS (kandidatniveau) består af obligatoriske fag (akademisk skrivning og fremmedsprogstilegnelse) og tre åbne fag (2 kursusfag og 1 valgfag). Kandidatdelens tilvalg er rettet mod de studerende, der ønsker gymnasiekompetence i engelsk. Undervisningssproget er engelsk.
Discipliner
- Fremmedsprogstilegnelse (10 ECTS)
- Diskurs og pragmatik, Akademisk skrivning, del 1 (5 ECTS)
- Retorik og metode, Akademisk skrivning, del 2 (5ECTS)
- Kursusfag 1 (10ECTS)
- Kursusfag 2 (10 ECTS)
- Valgfag (10 ECTS)
Kursusfagene og valgfaget indhold varierer fra semester til semester og vælges af den studerende indenfor udbuddet de pågældende semestre.
Der henvises til studiets hjemmeside for yderligere information.