Du vil kunne analysere et bredt felt inden for design og formidle kulturelle betydninger.
Uddannelsen giver en tværfaglig vifte af humanistiske metoder og færdigheder til at følge design fra produktion over markedsføring til brugeren og vurdere forskellige typer viden om det komplekse genstandsfelt.
Det grundlæggende kendskab til historien og teorierne om moderne designkultur giver forståelse for forskellige designbegreber og kritisk refleksion over de værdier, der tillægges design.
Uddannelsen giver redskaber til at løse opgaver i både erhvervslivet, medier og kulturinstitutioner.