Tilvalg i dansk omfatter studier af udtryksformer inden for såvel de skønlitterære genrer som verbalsproglige og visuelle udtryk hentet fra vores hverdag og massemedier. Disse forskellige udtryksformer studeres som kulturelle udtryk i nær tilknytning til livs- og bevidsthedsformer, idet teksternes sproglige, æstetiske og historiske særpræg undersøges.
Under tilegnelsen af fagets vidensområder bliver der lagt vægt på indlæring af metode samt færdigheder i at overskue et stof, bearbejde det analytisk og i at formidle det mundtligt og skriftligt. Derfor giver uddannelsen de danskfaglige kvalifikationer, som sætter den enkelte i stand til at påtage sig formidlings- og undervisningsrelaterede arbejdsopgaver.