Her kan du finde svar på mange spørgsmål omkring din ansøgning i kvote 1 og kvote 2.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål kan du skrive til optag@sdu.dk
Jeg har søgt om optagelse på SDU!
Får jeg en kvittering på min ansøgning?
Hvornår får jeg svar på om jeg er optaget?
Hvordan får jeg adgang til selvbetjening?
Kan jeg ændre mine uddannelsesønsker når jeg har sendt min ansøgning?
Kan jeg annullere en ansøgning?
Hvad gør jeg, hvis jeg har ændringer til mit ansøgningsskema?
Hvad sker der, hvis jeg får tilbudt en standby-plads?
Skal jeg tilmelde mig optagelsesprøven?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan komme til optagelsesprøven?
Jeg er blevet tilbudt en studieplads på SDU!
Hvordan bekræfter jeg min tilbudte studieplads?
Jeg har svaret JA til min studieplads, men ønsker i stedet at takke NEJ - hvad gør jeg?
Hvordan bestiller jeg studiekort?
Jeg har ikke modtaget noget information fra mit studie omkring studiestart og intro?
Du kan læse flere svar på spørgsmål om, hvordan du søger her
Får jeg en kvittering på min ansøgning?
Når universitetet har modtaget din ansøgning, vil du modtage en kvitteringsmail. Du kan herefter med NemId logge på vores optagelsesselvbetjening www.sdu.dk/optag. På selvbetjeningen kan du se status på din ansøgning. Udenlandske ansøgere vil modtage kvitteringsbrevet med post.
Hvornår får jeg svar på om jeg er optaget?
Den 30. juli får alle ansøgere besked på, hvilken uddannelse, de er optaget på. Hvis du har fået tilbudt en studieplads på Syddansk Universitet, skal du bekræfte, om du ønsker studiepladsen. Du kan bekræfte din accept af den tilbudte studieplads via optagelsesselvbetjeningen www.sdu.dk/optag. Hvis du ikke bekræfter studiepladsen, mister du pladsen.
Hvordan får jeg adgang til selvbetjening?
Når du har modtaget en kvitteringsmail fra Syddansk Universitet kan du logge på selvbetjeningen www.sdu.dk/optag med NemId.
Kan jeg ændre mine uddannelsesønsker, når jeg har sendt min ansøgning?
Du kan ændre din ansøgning på www.optagelse.dk, hvor du logger på med NemId
Kan jeg annullere en ansøgning ?
Du kan annullere en ansøgning på www.optagelse.dk, hvor du logger på med NemId
Hvad gør jeg, hvis jeg har ændringer til mit ansøgningsskema?
Hvis du har ændringer til dit ansøgningsskema i forhold til supplering, standby eller bonus skal du skrive en mail til optag@sdu.dk med dit ønske. Husk at oplyse cpr-nummer ved alle henvendelser.
Hvad sker der, hvis jeg får tilbudt en standby-plads?
Hvis du får en standby-plads, skal du stå standby i standby-perioden frem til den 15. august. I denne periode kan du springe til, hvis du bliver tilbudt en studieplads. Siger du nej til en tilbudt studieplads i standby-perioden, falder tilbuddet væk. Dette gælder også for tilsagnet om optagelse året efter. Hvis du får tilbudt en studieplads efter standby-perioden, kan du frit vælge at sige nej tak, og du vil have ret til optagelse næste år (tilsagn). Tilsagnet gælder også, hvis du med din standby-plads ikke bliver tilbudt en studieplads i det pågældende år. Du skal huske at søge optagelse næste år og vedlægge kopi af dit brev om standby/tilsagn.
Skal jeg tilmelde mig optagelsesprøven?
Ja, det er meget vigtigt, at du husker at tilmelde dig optagelsesprøven på selvbetjening www.sdu.dk/optag
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan komme til optagelsesprøven?
Det er desværre ikke muligt for os at tage hensyn til ansøgeres rejser eller enkelte behov mht. datoerne for tests/interviews. Der vil derfor kun være prøver de oplyste datoer. Dispensation for kravet om deltagelse i test og interviews gives alene med udgangspunkt i usædvanlige forhold som akut sygdom, dødsfald i nærmeste familie eller lign., og kun mod dokumentation i form af lægeerklæring m.v. Hvis dispensation skulle gives i andre tilfælde, vil mange ansøgere have mange relevante og vægtige grunde til ikke at deltage. Det vil selvsagt skabe mulighed for meget ulige og usammenlignelige vurderinger af ansøgere til samme uddannelse.
Hvordan bekræfter jeg min tilbudte studieplads?
Du skal logge på selvbetjening på www.sdu.dk/optag og bekræfte din plads. Dette skal gøres senest den 5. august 2013
Jeg har svaret JA til min studieplads, men ønsker i stedet at takke NEJ - hvad gør jeg?
Hvis du alligevel ikke ønsker at sige JA til din studieplads, skal du sende en mail til optag@sdu.dk , hvor du også oplyser cpr-nr. , den søgte uddannelse og en kort besked om, at du ikke vil modtage studiepladsen.
Hvordan bestiller jeg studiekort?
Du bestiller studiekort på www.sdu.dk/optag eller http://studiekort.sdu.dk. Du logger på med NemId.
Jeg har ikke modtaget noget information fra mit studie omkring studiestart og intro?
Hvis du har fået svar på optagelse den 30. juli 2013, vil du modtage info fra dit studie senest den 15. august 2013. Har du herefter ikke modtaget noget, kan du finde informationer på studiestartssiden. www.sdu.dk/studiestart