Her kan du finde svar på mange spørgsmål omkring din ansøgning i kvote 1 og kvote 2.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål kan du skrive til optag@sdu.dk
Jeg vil gerne søge om optagelse på SDU!
Hvordan søger jeg om optagelse til en bacheloruddannelse?
Hvilken uddannelse skal jeg vælge?
Hvornår skal jeg søge?
Hvordan skal jeg sende mine bilag?
Hvordan ændre jeg noget i min ansøgning som jeg har sendt via optagelse.dk?
Hvilke krav skal jeg opfylde for at kunne søge om optagelse?
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?
Kan jeg supplere i efteråret 2013, hvis jeg har vinterstart?
Hvad skal en ansøgning indeholde?
Skal jeg sende en motiveret ansøgning?
Hvad er tilsagn/standby?
Hvad betyder garantikvotient?
Hvad betyder 'fri adgang'?
Hvad er kvikstart bonus?
Kan jeg søge kvote 2, når jeg afslutter min adgangsgivende eksamen i sommeren 2013?
Kan jeg søge om optagelse selvom jeg først opfylder adgangskravene efter ansøgningsfristen?
Kan jeg søge om optagelse uden en adgangsgivende eksamen?
Kan jeg søge om optagelse hvis jeg allerede har en kandidatuddannelse?
Kan jeg forbedre mit eksamensgennemsnit på min adgangsgivende eksamen?
Hvornår er der optagelsesprøver i 2013?
Bliver min kvote 2 ansøgning også vurderet i kvote 1?
Har det indflydelse på min ansøgning, hvilken prioritet uddannelsen har?
Kan jeg få hjælp, hvis jeg har funktionsnedsættelse?
Hvordan skal jeg søge, hvis jeg har en udenlandsk eksamen?
Hvilke krav stilles der til mine danskkundskaber?
Skal jeg betale for uddannelsen når jeg er fra udlandet?
Har du allerede sendt din ansøgning kan du finde flere svar her
Hvordan søger jeg om optagelse til en bacheloruddannelse?
Når du søger om optagelse til en bacheloruddannelse foregår det gennem den koordinerede tilmelding (KOT). Du skal søge gennem hjemmesiden www.optagelse.dk. Vi anbefaler, at du søger med login/NemId. Har du ikke NemId kan du oprette dig her www.nemid.nu
Hvilken uddannelse skal jeg vælge?
Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge, hjælper vi dig gerne i Optagelse og Vejledning med at komme frem til det rigtige valg. Du kan få vejledning pr. telefon, mail eller ved en vejledningssamtale på SDU, Odense. Skriv til optag@sdu.dk eller ring 65 50 10 51 eller se www.sdu.dk/valgvejledning. Dette tilbud gælder dog ikke for perioden den 15. marts til den 19. april 2013.
Hvornår skal jeg søge?
Du skal søge, så din ansøgning er fremme på Syddansk universitet senest den 15. marts kl. 12.00 til kvote 2
Du skal søge, så din ansøgning er fremme på Syddansk Universitet senest den 5. juli kl. 12.00 til kvote 1
Hvordan skal jeg sende mine bilag?
Du skal scanne evt. bilag i pdf format og åbne din ansøgning igen via www.optagelse.dk
Herefter uploader du bilagene. Husk at oplyse dit cpr-nummer på bilaget.
Vær opmærksom på at det er dit eget ansvar at få uploaded alle dine bilag.
Hvordan ændre jeg noget i min ansøgning som jeg har sendt via optagelse.dk?
Du sender en mail til optag@sdu.dk med angivelse af cpr.nr., navn og uddannelse der er søgt samt hvad ændringerne går ud på. Ændringerne kan bl.a. være at du ønsker at søge standby, slette standby, søge om udskudt start, påføre studieretning, oplyse at du sommersupplere eller ikke gør alligevel.
Hvilke krav skal jeg opfylde for at kunne søge om optagelse?
For at blive optaget på en universitetsuddannelse skal du have en adgangsgivende eksamen. I følge bekendtgørelsen vil det være den først afsluttede eksamen, der vil ligge til grund for din optagelse. Brug linket for at se hvilke eksamener, der giver adgang til universitetet: Adgangsgivende eksamen
Herudover har hver uddannelse en række specifikke adgangskrav i form af bestemte fag på bestemte niveauer. Du kan her finde, hvilke specifikke adgangskrav, der er til de enkelte bacheloruddannelser og diplomingeniøruddannelser:
Adgangskrav bacheloruddannelse
Adgangskrav diplomingeniøruddannelse
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?
Opfylder du ikke kravet om en adgangsgivende eksamen, kan du søge om en særlig tilladelse til at søge ind. Se under spørgsmålet ’Kan jeg søge om optagelse, hvis jeg ikke har en adgangsgivende eksamen?’
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, har du mulighed for at supplere.
Uanset om du søger i kvote 2 eller kvote 1, er det muligt at supplere ét fag ét niveau efter ansøgningsfristens udløb den 5. juli. Suppleringskurset skal være bestået inden den 31. august.
Kan jeg supplere i efteråret 2013, hvis jeg har vinterstart på medicin?
Selvom du har vinterstart og først starter dit medicinstudie i februar, skal du opfylde adgangskravene pr. 1. september. Det er således ikke muligt at supplere i de specifikke adgangskrav i løbet af efteråret.
Hvad skal en ansøgning indeholde?
Når du søger, skal du lave en ansøgning for hver af de uddannelser du søger, selvom de udbydes på samme institution. En ansøgning skal indeholde følgende bilag:
- Eksamensbevis for din adgangsgivende eksamen (er din eksamen fra 2004 og frem vil dit bevis automatisk blive hentet fra eksamensdatabasen)
- Enkeltfagsbeviser, hvis du har suppleret nogle fag
- Evt. motiveret ansøgning (se nedenfor: ’Skal jeg sende en motiveret ansøgning?’)
HUSK: Bliver du færdig med din adgangsgivende eksamen samme år, som du søger ind, skal du vedlægge dokumentation fra din skole om, at du kommer til at opfylde de specifikke adgangskrav inkl. niveauer.
Skal jeg sende en motiveret ansøgning?
Hvis du skal medsende en motiveret ansøgning, vil det fremgå af uddannelsens side under 'Adgangskrav'. Her finder du siden til din uddannelse.
Hvad er tilsagn/standby?
Når du søger, har du mulighed for at søge en standbyplads. Ønsker du standby, skal du krydse af i feltet for standby i KOT-ansøgningen. Læs mere om tilsagn/standby
Hvad betyder garantikvotient?
På Syddansk Universitet er der en garantikvotient på 6,0 på en række af universitetets humanistiske uddannelser. Det betyder, at du er garanteret en plads, hvis du har et gennemsnit på 6,0 eller derover på din adgangsgivende eksamen og opfylder de specifikke adgangskrav. Har du en adgangsgivende eksamen med et resultat under 6,0, vil din ansøgning blive vurderet ud fra fastlagte kvote 2-kriterier. Du kan under 'Adgangskrav' på den enkelte uddannelse læse, hvilke kriterier der gælder for netop den uddannelse, du ønsker at søge ind på. Du kan læse mere om garantikvotient her.
Hvad betyder 'fri adgang'?
Hvis en uddannelse har fri adgang, vil det sige, at du er garanteret optagelse, hvis du opfylder adgangskravene i form af en adgangsgivende eksamen og de specifikke adgangskrav. Dette forudsætter, at du ikke optages på en evt. højere prioriteret uddannelse.
Hvad er kvikstart bonus?
Hvis du søger ind på en uddannelse senest 2 år efter du er blevet student, får du justeret dit eksamensgennemsnit, ved at universitetet ganger dit eksamensgennemsnit med 1,08. Hvis du skal have justeret dit gennemsnit i 2013, skal du altså være student fra 2013, 2012 eller 2011. Læs mere om bonusberegning
Kan jeg søge kvote 2, når jeg afslutter min adgangsgivende eksamen i sommeren 2013?
Du kan sagtens søge om optagelse selvom du først afslutter din adgangsgivende eksamen til sommer. Du skal bare huske at vedlægge dokumentation fra din skole om, at du kommer til at opfylde de specifikke adgangskrav.
Kan jeg søge om optagelse selvom jeg først opfylder adgangskravene efter ansøgningsfristen?
Du kan sagtens søge om optagelse selvom du er ved at supplere og dermed først kommer til at opfylde adgangskravene efter ansøgningsfristen. Uanset om du søger i kvote 2 eller kvote 1 er det muligt at supplere ét fag ét niveau efter ansøgningsfristens udløb den 5. juli. Suppleringskurset skal være bestået inden den 31. august. Læs mere om supplering
Kan jeg søge om optagelse uden en adgangsgivende eksamen?
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen kan du søge om en særlig tilladelse med baggrund i andre kvalifikationer. Det er en forudsætning, at du opfylder et antal almene og uddannelsesspecifikke krav eller har erhvervet tilsvarende kvalifikationer gennem uddannelse eller arbejdserfaring. Søger du særlig tilladelse, er ansøgningsfristen 15. marts. Læs mere om særlig tilladelse
Kan jeg søge om optagelse, hvis jeg allerede har en kandidatuddannelse?
Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages på en bachelor- eller kandidatuddannelse, hvis der er ledige pladser. Hvis du har en kandidatgrad i forvejen, skal du søge om dispensation for at blive behandlet på lige fod med de øvrige ansøgere. Du skal være opmærksom på, at dispensation kun gives, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende jobmuligheder eller et ønske om et karriereskift vil ikke kunne give anledning til dispensation.
Kan jeg forbedre mit eksamensgennemsnit på min adgangsgivende eksamen?
Det er ikke muligt at forbedre sit gennemsnit på den adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere adgangsgivende gymnasiale uddannelser, lægges den først beståede uddannelse til grund, når eksamensgennemsnittet enten udgør en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium. Det er heller ikke muligt at indregne karakterer fra enkeltfag i eksamensgennemsnittet.
Hvornår er der optagelsesprøver i 2013?
Skriftlig optagelseprøve journalistik 13. april 2013
Samtale journalistik 13. og 14. maj 2013
MCQ (medicin, klinisk biomekanik, psykologi, evt. folkesundhedsvidenskab): lørdag d. 4. maj 2013
MMI Idræt: 30. april, 1. og 2. maj 2013
MMI medicin: 3. juni 2013
MMI klinisk biomekanik: 6. juni 2013
MMI psykologi: 7. juni 2013
MMI folkesundhedsvidenskab: 12.juni 2013
Læs mere om de sundhedsvidenskabelige optagelsesprøver
Bliver min kvote 2 ansøgning også vurderet i kvote 1?
Hvis du sender din ansøgning inden 15. marts, vil den altid blive behandlet i både kvote 1 og kvote 2.
Dette gælder dog ikke for ansøgere, der søger med særlig tilladelse samt ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag, der ikke kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.
Har det indflydelse på min ansøgning, hvilken prioritet uddannelsen har?
Hver ansøgning bliver vurderet individuelt. Din prioriteringsrækkefølge har derfor ikke indflydelse på vurderingen af din ansøgning.
Kan jeg få hjælp, hvis jeg har funktionsnedsættelse?
Har du en permanent fysisk eller psykisk lidelse, som betyder at du har brug for særlig støtte til at gennemføre en universitetsuddannelse kan du søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Formålet med Specialpædagogisk Støtte (SPS) er at sikre, at studerende uanset handicap eller funktionsnedsættelse kan gennemføre en videregående uddannelse. Støtte gives udelukkende til nødvendige specialpædagogiske hjælpemidler, som støtter dig under uddannelsen, i undervisningen og til eksamen. Støtte gives kun, hvis dit handicap kan kompenseres.Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte den SPS-ansvarlige, Karoline Pinholt, Studiekontoret på tlf. 6550 1044 eller e-mail kpi@sdu.dk Læs mere om SPS
Hvordan skal jeg søge, hvis jeg har en udenlandsk eksamen?
Ansøgningsfristen for ansøgere med en udenlandsk eksamen er 15. marts.
Hvis din eksamen kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen, vil din ansøgning blive behandlet både i kvote 1 og 2 medmindre du gør os opmærksom på andet.
Dette gælder for :
- International Baccalaureate (IB)
- Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB)
- Europæisk Baccalauréat (EB)
- Option Internationale du Baccalauréat (OIB)
- Eksamener fra EU/EØS-lande
Eksamener fra lande udenfor EU/EØS kan ikke sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen og vil kun blive behandlet i kvote 2
Hvilke krav stilles der til mine danskkundskaber?
Ansøgere med udenlandsk eksamen skal have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog (tidligere Dansk Prøve 2). Det er et krav, at alle Studieprøvens 4 delelementer er bestået med karakteren 6 eller derover på 13-skalaen eller 02 på 7-trinsskalaen. Til medicin er det et krav, at karakteren 7 eller mere på 7-trinsskalaen er opnået i alle Studieprøvens 4 delelementer. Læs mere Danskkravet gælder ikke for ansøgere fra nordiske lande.
Skal jeg betale for uddannelsen når jeg er fra udlandet?
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling fra studerende fra lande uden for EU/EØS. Dette gælder for både deltids- og fuldtidsstuderende. Dette gælder dog ikke for udvekslingsstuderende, studerende med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark eller studerende, der har fået friplads med stipendium fra staten. Ønsker du yderligere information skal du kontakte Det Internationale Kontor