Hvordan er uddannelserne egentlig bygget op? Og hvordan finder du vej mellem de mange forskellige betegnelser og niveauer? Og kan du kombinere forskellige fagområder, som du interesserer dig for til en samlet uddannelse?
Alle universitetsuddannelser er opbygget på samme måde, nemlig som en 3-årig bacheloruddannelse efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse.
Men selvfølgelig er der undtagelser:
• De 3½-årige professionsbacheloruddannelser til henholdsvis journalist og diplomingeniør.
• Det 6-årige medicinstudiet (3 års bacheloruddannelse og 3 års kandidatuddannelse).
Du kan altså forlade universitetet efter 3 eller 3½ år med en bachelorgrad, som er kompetencegivende. Men de fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse.
Ønsker du fx at blive gymnasielærer, kiropraktor eller læge, er det et krav, at du mindst har bestået en 5-årig kandidatuddannelse inden for det pågældende fagområde, fx:
• cand. mag.
• cand. scient.
• cand. manu. eller
• cand. med.
Uddannelserne sammenlignes ved hjælp af ECTS
ECTS står for European Credit Transfer System, og er en fælles europæisk standard for de videregående uddannelsers tidsmæssige belastning:
• 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium
• 30 ECTS svarer til et semester
• 180 ECTS svarer til 3-årig bacheloruddannelse
• 120 ECTS svarer til en 2-årig kandidatuddannelse
• 300 ECTS svarer til en typisk 5-årig universitetsuddannelse.
• 360 ECTS svarer til medicinuddannelsen, hvor du skal bruge i alt 6 år X 60 ECTS.
Bacheloruddannelsen
Alle bacheloruddannelser er som grundregel opbygget efter samme struktur, således at de består af et centralt fag og et tilvalg:
• Det centrale fag er det fag, som du bliver optaget på gennem KOT, den Koordinerede Tilmelding.
• Tilvalget vælger du først senere, enten allerede i løbet af det første studieår (på naturvidenskab) eller efter det andet studieår (på humaniora, idræt og samfundsfag).
I en bacheloruddannelse udgør det centrale fag 135 ECTS og tilvalget 45 ECTS. Det giver tilsammen de 180 ECTS som du skal bruge for at blive bachelor.
Ingen regler uden undtagelser, så du skal være opmærksom på, at bacheloruddannelser, som allerede er flerfaglige som fx negot.-uddannelserne, fx består både af sprogfag og erhvervsøkonomiske fag, har en anden struktur.
Kandidatuddannelsen
Efter en bacheloruddannelse kan du fortsætte på en kandidatuddannelse, som kan være enten 1- eller 2-faglig:
• På en 1-faglig kandidatuddannelse fortsætter du enten med dit centrale fag eller på en særligt tilrettelagt kandidatuddannelse.
• På en 2-faglig kandidatuddannelse fortsætter du med både dit centrale fag (75 eller 70 ECTS) og dit tilvalg (45 eller 50 ECTS) og opnår herved undervisningskompetence i gymnasiet i begge fag.
Med andre ord: Du vil altid have adgang til mindst to forskellige kandidatuddannelser:
• Den kandidatuddannelse, der er den naturlige fortsættelse af dit centrale fag og tilvalg.
• En af de særligt tilrettelagte kandidatuddannelser.
Den særligt tilrettelagte kandidatuddannelse
En særligt tilrettelagt kandidatuddannelse er en tværfaglig kandidatuddannelse, som ikke er en fortsættelse af én bestemt bacheloruddannelse.
Forskellige bacheloruddannelser kan give adgang til en særlig tilrettelagt kandidatuddannelse, fx kan du blive optaget på kandidatuddannelsen i mellemøststudier med:
• bachelor i historie
• bachelor i arabisk og kommunikation eller
• professionsbachelor i journalistik
På samme måde kan du fx efter en bachelor med tilvalg i journalistik blive optaget på kandidatuddannelsen i journalistik uanset, hvilket centrale fag du har. Og med en bachelor i fx engelsk og dansk kan du som et alternativ til kandidatuddannelsen i engelsk og dansk fortsætte på en kandidatuddannelse i fx:
• amerikanske studier,
• international virksomhedskommunikation eller
• kultur og formidling.
Du har således mulighed for at kombinere både to og tre forskellige fagområder i din uddannelse og på den måde opnå enten kompetence i flere forskellige fagområder - eller en specialiseret kompetence indenfor nogle beslægtede fagområder.