Amerikanske studier
På grund af USA's globale indflydelse har de fleste danskere en fornemmelse af, at de kender USA. Men det store land er meget mere end Coca Cola, Obama og Twilight.
Amerikanske studier giver dig en bred og dyb forståelse for USA og giver dig en dybtgående viden om amerikansk erhvervsliv, medier, litteratur, kultur, historie og politik.
Civilingeniør i software Engineering
Google, Skype, intelligente biler, netbank og app’s til din smartphone er blot få eksempler på, hvordan software spiller en stadig større og vigtigere rolle i din og andres hverdag. Som civilingeniør i Software Engineering kan du blive en af dem, der skaber de nye muligheder med fremtidens software.
Markeds- og ledelsesantropologi– udbydes kun på engelsk
Uddannelsen udbydes kun på engelsk under titlen ” Market & Management Anthropology”, og målet er at udruste dig til at skabe værdi for internationale virksomheder og organisationer på det globale marked baseret på viden om kultur, økonomi, metodologi, kommunikation og problemløsning.
Du bliver med andre ord i stand til at udføre selvstændig research, som vil være kendetegnet ved både akademisk kvalitet og forretningsmæssig relevans under forskellige kulturelle betingelser.