Når du vælger dit fremtidige studie, vil det også altid være et fravalg af andre studiemuligheder. Derfor handler det om at træffe et valg, som du vil have det godt med bagefter. Da der kan være flere rigtige valg for dig, er det vigtigt at overveje nøje, træffe et valg og derefter huske, hvorfor du valgte, som du gjorde. Valget er dit!
Her kan du blive klogere på dig selv og dit studievalg i fem trin og komme nærmere det bedste valg for dig.
Trin 1: Kend dig selv
- Hvilke faglige interesser har du?
- Hvilke fritidsinteresser har du?
- Hvilke ønsker har du i forhold til uddannelse, arbejdsliv, familie, fritid, venner og frivilligt arbejde m.m.?
- Hvilke elementer er vigtige i et fremtidigt job?
ØVELSE1: Lav et ’Mindmap’ på et stort stykke papir, hvor du skriver dit navn i midten. Lav derefter streger ud fra dit navn og skriv her stikord, der dækker alle dine interesser. Husk at tænke bredt! Hvilke er de fem vigtigste interesser?
ØVELSE 2: Lav en plus-minus liste over ting du kan lide – og ting du ikke kan lide.
ØVELSE 3: Lav en liste over forhold, der er vigtige i dit fremtidige job.
Trin2: Kend din retning
- Hvilke interesseområder ønsker du at studere indenfor?
- Hvilke uddannelser her indenfor kunne være interessante?
- Hvilke styrker har du?
ØVELSE4: Lav en liste over dine styrker og i hvilke sammenhænge du oplever at have disse.
Trin3: Kend dine krav til studiet
- Hvordan kan du bedst lide at lære?
- Hvilken form for studiemiljø er vigtigt for dig?
- Hvordan skal fordelingen af køn og alder være for at du kan trives bedst?
- Hvor vil du gerne studere?
- Hvad er dine tanker i forhold til mulighed for praktik og/eller udlandsophold?
- Hvor lang tid skal din uddannelse vare?
ØVELSE5: Skriv frit en lille tekst om dig selv og hvordan du lærer bedst. Hvad gør du, når du skal sætte dig ind i noget nyt?
ØVELSE6: Lav en liste over vigtige forhold på dit kommende studie.
ØVELSE7: Undersøg hvilke uddannelsesformer og studiemiljø, der er på de studier, der interesserer dig.
Trin4: Kend dine valgmuligheder
- Hvilke uddannelser lyder mest spændende? Hvordan passer disse med de svar du er nået frem til i Trin 1-3?
- Hvilke informationer mangler du for at kunne skære antallet af mulige uddannelser ned til 3-4 uddannelser?
ØVELSE 8: Lav en liste over fordele og ulemper per uddannelse, der stadig har interesse.
Trin5: Kend dit valg
- Hvordan kan du få mere at vide og komme tættere på uddannelserne?
- Hvad er adgangskravene til de ønskede uddannelser og opfylder du dem?
- Hvornår er der ansøgningsfrist?
- Hvordan er din prioritetsrækkefølge, hvis du søger ind på flere forskellige uddannelser?
- Ønsker du at søge standby-plads?
- Hvilken dokumentation skal der vedlægges ansøgningen?
ØVELSE 9: Hvad er din plan, hvis du ikke kommer ind på dit drømmestudie?