Lørdag den 3. marts kl. 13-17 kan du møde alle Sundhedsvidenskabs uddannelser på Syddansk Universitet. Oplev de studerende øve sig og snak med dem om studielivet.
På Campus ved biblioteket kan du mellem 13 og 17 snakke med studerende fra alle studierne. Du kan også høre oplæg om de enkelte studier på nedennævnte tidspunkter:
 |
|
Audiologi. Er du interesseret i at hjælpe mennesker? Og i at arbejde med teknik på et højt niveau? Så kan audiologi være noget for dig. Du lærer om hørelse og udvikling af teknologiske hjælpemidler til afhjælpning af nedsat hørelse på et videnskabeligt niveau. Viden som du kan bruge i dit arbejde i det offentlige eller i industrien.
Lokale U53: kl. 13.45-14.25
|
| |
|
|
 |
|
Folkesundhedsvidenskab. Planlægningsopgaver på sundhedsområdet, undersøgelser af folkesundheden, internationalt eller nationalt. Som kandidat i folkesundhedsvidenkab har du mange muligheder i det offentlige og i private, evt. internationale organisationer. Hør en studerende fortælle om uddannelsen og alt det, den kan bruges til.
Lokale U53: kl. 15.15-16.00 |
| |
|
|
 |
|
Idræt og Sundhed. Studiet er bredt og kan pege mod en undervisningsstilling, et konsulentjob, fitness eller meget andet. Idrætsstuderende vil vise nogle af deres øvelser - og inddrage dig i øvelserne - og du kan høre alt om studielivet og studiet.
Lokale U52: kl. 14.15-14.45 |
| |
|
|
 |
|
Kiropraktik. Hvad laver en kiropraktor? Og hvordan er kiropraktorstudiet - eller klinisk biomekanik, som det hedder på universitetet? Den 5. marts kan du høre om studiet og snakke med nuværende studerende. Nogle af dem vil også demonstrere de behandlingsformer, som kiropraktorer lærer på studiet.
Lokale U52: kl. 15.15-16.00 |
| |
|
|
 |
|
Medicin. Vil du læse medicin? Så kom og hør oplægget fra Optagelse og vejledning og mød de medicinstuderende, snak med dem, få en brochure, hør et oplæg om studielivet og se dem demonstrere nogle af de færdigheder, de lærer under studiet.
Lokale U55: kl. 14.30-15.10. |
| |
|
|
 |
|
Psykologi. Er du interesseret i dine medmennesker? Så læs psykologi. Psykologi er en af de nyeste uddannelser på SDU. De faglige vejledere vil fortælle dig om studiet i Odense og fortælle om, hvorfor du skal vælge at læse psykologi netop i Odense.
Lokale U55: kl. 13.00-13.40 |
| |
|
|
|
|
|
Logopædi. Har du lyst til at arbejde med mennesker der har svært ved at tale? Logopædi – eller talepædagogik – er læren om diagnosticering og behandling af sprog- tale- og kommunikationsvanskeligheder. Uddannelsen bygger bro mellem sundhedsvidenskab og humaniora, og ser sprog, kommunikation og psykologi i sammenhæng med den menneskelige anatomi, fysiologi og neurologi. |
| |
|
|
|
|
Biomedicin. Som biomediciner bygger du en vigtig bro mellem den medicinske og den naturvidenskabelige verden. I de senere år har man opnået en omfattende viden om, hvordan normale raske celler fungerer. Med udgangspunkt i denne viden kan man nu begynde at forstå sygdomstilstande, sygdomsmekanismer og lægemidlers virkning på et meget detaljeret plan. |
| |
|
|
| |
|
Lektor John Chemnitz viser undervisningslokalerne, tilknyttet anatomisk samling kl. 13:30 og 15.15. Rundvisningen starter ved Lokale U55 (Præparatsamlingen bliver ikke vist frem) |