Sammen med erhvervsakademierne har vi udviklet en række studieforløb, så du kan supplere din akademiuddannelse op til en bacheloruddannelse. Du tilegner dig en selvstændig erhvervskompetence og adgangsbilletten til de kandidatuddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelserne.
Har du fået lyst til at lære mere?
Du tager udgangspunkt i den uddannelse, som du har med og bygger oven på. Du slipper for, at starte forfra og kan nøjes med at supplere med yderligere fag eller gå mere i dybden med de fag, som du allerede har haft på din akademiuddannelse.
Bachelorforløb
Bioanalytiker → Biomedicin
Bioanalytiker → Biokemi og Molekylær Biologi
Datamatikere → Datalogi
Serviceøkonom → Erhvervsøkonomi, HA
Handelsøkonom → Erhvervsøkonomi, HA
Logistikøkonom → Erhvervsøkonomi, HA
Finansøkonom → Erhvervsøkonomi, HA
Markedsføringsøkonom → Erhvervsøkonomi, HA
Markedsføringsøkonom → Negot med engelsk
Multimediedesigner → Medievidenskab
Multimediedesigner → Diplomingeniør i Interaction Design
Serviceøkonom → Negot i international turisme og fritidsmanagement
Bestået HA jur → Jura (Ansøgningsfrist 15. marts 2012)
Special bachelor programmes in English:
Market Economist → Business Administration
Finance Economist →Business Administration
Logistics Management → Business Administration
Ansøgningsfrist
Den 1. juni med studiestart ca. den 1. september
Den 1. november med studiestart ca. den 1. februar 2012 for HA i Slagelse
Andre bachelorforløb
Du kan få merit ved at søge om optagelse på uddannelsen via den Koordinerede Tilmelding. Når du er optaget på studiet tildeles du merit ud fra en konkret vurdering. Det er muligt at få merit til følgende bachelorforløb:
Laborant → Biomedicin
Markedsføringsøkonom → BA i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (Slagelse) - gælder retningen "engelsk og international marketing"
Multimediedesigner → Professionsbachelor i sprog og it-baseret markedskommunikation (Slagelse)
SU til særlige bachelorforløb
Du kan søge om SU til ovennævnte særlige bachelorforløb. Antallet af SU-klip til den enkelte uddannelse afhænger dels af forløbets omfang i ECTS og dels af uddannelsens start - og sluttidspunkt. Eksempelvis kan du få 17 klip til et bachelorforløb på 90 ECTS, som starter i september og afsluttes i januar (i alt 17 mdr.) Du er velkommen til at henvende dig til Studenterservice SU, hvis du har spørgsmål til din SU.