Behandling af din ansøgning
I kvote 2 bliver din ansøgning ikke kun vurderet på baggrund af dit karaktergennemsnit. Du skal dog stadigvæk opfylde de samme fagspecifikke niveaukrav som i kvote 1.
Din ansøgning vil blive vurderet på, om du har kvalificeret dig yderligere efter din gymnasiale uddannelse. Til flere af universitetets uddannelser skal du sammen med din ansøgning i kvote 2 sende en
motiveret ansøgning.
På nogle uddannelser indgår der også et karaktergennemsnit i udvalgte fag i kvote 2 bedømmelsen.
Gennemsnittet udregnes som et gennemsnit af de udvalgte fag udtrykt ved 7-trinsskalaen. Karakterer efter 13-skalaen oversættes til 7-trinsskalaen, hvorefter der udregnes en kvotient. Gennemsnit udregnes på følgende måde:
- Først beregnes et gennemsnit for hvert fag ved at lægge de enkelte forekomne karakterer sammen og derefter deles med antallet af karakterer
- Derefter lægges gennemsnittene sammen, og der deles med antallet af fag, som udgør kvote 2-kriteriet.
Kvote 2 procedurerne er forskellige fra uddannelse til uddannelse, så det er en god ide at sætte sig ind i procedurerne på netop den uddannelse, du søger ind på.
Særlige optagelsesprocedurer
Bemærk de særlige optagelsesprocedurer i form af fx samtaler og optagelsesprøver på følgende uddannelser: medicin, klinisk biomekanik, psykologi, idræt og sundhed, folkesundhedsvidenskab, jura, HA. jur. og journalistik.