Internationale Baccalaureate Diplom (IB) er adgangsgivende eksamen og giver adgang til at søge optagelse på alle uddannelser ved Syddansk Universitet. Du kan nedenfor se, hvordan vi vurderer din eksamen.
Ansøgningsfrist og vurdering
Hvis du har en IB, er ansøgningsfristen 15. marts i ansøgningsåret. Din ansøgning vil blive vurderet i såvel kvote 2 som kvote 1.
Diplom
Den internationale studentereksamen skal være bestået med minimum 24 point for, at der kan udstedes et bevis. Er eksamen samlet bestået med lavere point udstedes et certificate. Certificate er ikke godkendt som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Beståkrav og fagniveauer
Gennemsnittet fra IB omregnes til 7-trinskalaen efter retningslinier angivet på Styrelsen for Internationale Uddannelser. Der er til uddannelserne ved Syddansk Universitet fastsat en række specifikke adgangskrav. Det betyder at du skal have bestemte niveauer i en række gymnasiale fag. Læs mere om de specifikke adgangskrav. Vurderingen af hvorvidt fagene gennemført på IB svarer til de krævede fagniveauer, kan ses i tabeller på Styrelsen for Internationale Uddannelser.
Opfyldelse af Dansk- og Engelskkrav
Universitetet har vedtaget nedenstående omregning af dansk og engelskniveauer. En ansøger der har gennemført sin IB med engelsk som hovedsprog opnår på baggrund heraf dispensation fra Engelsk B-kravet.
| Dansk A |
Danish A1, higher level (HL) og standard level (SL), Danish B, higher level (HL) |
| Dansk B |
Danish B, standard level (SL) kombineret med Studieprøven anses for at opfylde adgangskravet Dansk på A-niveau |
| Engelsk A |
English A1, A2 eller B, higher level (HL), English A1 eller A2 standard level (SL) |
| Engelsk B |
English B, standard level (SL)
|
Bonus
Alle ansøgere der søger om optagelse inden for to år efter endt adgangsgivende eksamen, får ganget deres gennemsnit med 1,08. Læse mere om reglerne for tildeling af bonus.