Har du ikke en adgangsgivende eksamen, skal du ansøge om en "særlig tilladelse" til at søge om optagelse.
Hvad skal din ansøgning indeholde?
Du skal i din ansøgning begrunde og motivere dit uddannelsesønske, og du skal dokumentere, at de kvalifikationer du har, kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen. Universitetet kan tillade dig at søge om optagelse uden en adgangsgivende eksamen, såfremt du kan dokumentere almene studieforberedende kompetencer, der kan sidestilles med en gymnasial uddannelse. Universitet kan give "adgang med særlig tilladelse" på baggrund af en individuel og faglig vurdering af den konkrete ansøgning.
Hvad lægger vi vægt på, når vi vurderer din ansøgning?
I vurderingen lægger universitetet vægt på, at du har en relevant uddannelse og erhvervserfaring. Herudover skal du som minimum opfylde de specifikke adgangskrav til den uddannelse, du søger optagelse til.
Som udgangspunkt vil dette lægges til grund ved vurdering af dine muligheder for at få en særlig tilladelse:
- Tidligere uddannelse
- Erhvervserfaring
- Specifikke adgangskrav
- Herudover kræves yderligere dokumentation af større skriftlig opgave og
almengyldigt fag, henholdsvis historie C/samfundsfag C
Vurdering i kvote 2
Der dispenseres
ikke fra kravet om specifikke adgangskrav på baggrund af erhvervserfaring, se specifikke adgangskrav. Det er vigtigt at understrege, at en særlig tilladelse udelukkende gør dig ansøgningsberettiget til den pågældende uddannelse i kvote 2, og at en særlig tilladelse således ikke er en garanti for en studieplads på den ønskede uddannelse. Universitetet anbefaler derfor, at du tager en fuld adgangsgivende eksamen, da du dermed også har mulighed for at søge gennem kvote 1.
Rudolf Steiner
Ansøgere med Rudolf Steiner-uddannelse har mulighed for at søge om optagelse med særlig tilladelse i kvote 2.
Hvornår skal du søge?
Dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen skal være søgt inden 15. marts i ansøgningsåret, og vil såfremt den fremsendes efter denne dato udelukkende blive behandlet i forbindelse med udbudet af ledige pladser 30. juli i 2. runde.
Særligt for ingeniøruddannelserne
For ansøgere med en kort videregående uddannelse gælder
særlige regler.