”Det er her man får lov at have de sjove fag”
Jeg valgte at læse videre på kandidaten, fordi det jo er her, man får lov til at have de sjove fag og hvor man får lov til at specialisere sig lidt mere, end man gør på bachelor delen. Jeg har f.eks. specialiseret mig i handicap turisme og vil i fremtiden gerne arbejde med tilgængelighed inden for turisme sektoren, gerne for EU kommissionen.
Det bedste ved overbygningen er helt klart den frihed, man har til at udforske de problemstillinger man selv synes er spændende og lektorerne er generelt meget åbne over for nye ideer til undervisningen. Desuden giver 9. semester, som er uden undervisning, god mulighed for enten at komme i praktik eller studere i udlandet uden særlig mange begrænsninger. Jeg har valgt at komme i praktik, fordi jeg gerne vil have noget praktisk erfaring. Mine medstuderende skal blandt andet til Norge og Spanien. Jeg er sikker på, det bliver et fedt semester.
Jeg har altid har vidst, at jeg ville læse turisme, og der er mange fordele, der er ved at læse på et lille campus. Man kender de fleste undervisere og kommer tæt på de studerende på de andre uddannelser. Dette betyder også, at hjælpen aldrig er langt væk både med hensyn til akademiske problem stillinger og personligt. Der er altid en, der står parat til at hjælpe og det føler jeg er en tryghed, som de store universiteter ikke kan give mig.