Ansøgningsfrist: 1. april til studiestart 1. september
Kandidatuddannelsen for dig, der vil tilbyde arbejdsgiverne ekspertise i fremmedsprog og design af kommunikation.
Cand.ling.merc. i Kommunikationsdesign har et tostrenget fokus. Du opnår stærke kompetencer i løsning af fremmedsproglige kommunikationsopgaver i bred forstand (du kan specialisere dig i et af fremmedsprogene engelsk, tysk eller dansk). Derudover får du et specielt fokus på dokument- og kommunikationsdesign, herunder tværfagligt fokus på brugerorienteret design og sproglig interaktion mellem menneske og teknologi.
Uddannelsen er for dig, der gerne vil have en karriere inden for sprog, kultur og kommunikation i virksomheder og organisationer, som har et øget behov for kommunikationsmedarbejdere med høj kompetence inden for fremmedsprog (engelsk, tysk eller dansk), forståelse for kulturelt prægede kommunikationsprocesser og sproglig interaktion i et teknisk præget miljø.
Uddannelsen er den første af sin art i Danmark og bygger oven på de kompetencer, du hidtil har kunnet opnå gennem de eksisterende kandidatuddannelser inden for fremmedsprog og virksomhedskommunikation.