Tyskstudiet er bredt og giver derfor mange muligheder på jobmarkedet. Af jobområder kan bl.a. nævnes:
· gymnasieskolen
· andre former for undervisning
· virksomheder med eksport til et tysktalende land
· i medieverdenen
· i kunstverdenen
· på reklamebureauer
· hos offentlige myndigheder
· som konsulent i forskellige organisationer
· i forskningsverdenen
· inden for turisme
· i internationale organisationer
Undervisningskompetence og pædagogikum
For at opnå faglig kompetence til at undervise ved de gymnasiale uddannelser kræves en 5-årig cand.mag.-uddannelse bestående af 3½ år i et centralfag og 1½ år i et tilvalgsfag. Begge fag skal være undervisningsfag i gymnasieskolen.
For at opnå endelig undervisningskompetence i gymnasiet kræves desuden pædagogikum. Pædagogikum opnås gennem en 1-årig uddannelse, som tages når kandidaten er blevet ansat ved et gymnasium.
Man søger en almindelig, fast stilling, og tager som udgangspunkt sit pædagogikum inden for det første år i jobbet. Fastansættelsen er betinget af, at du består pædagogikum, som skal gennemføres i alle fag. Hvis skolen ansætter en lærer uden pædagogikum som årsvikar eller timelærer, kan det kun ske for et år ad gangen og efter opslag.
Du kan finde yderligere information om pædagogikum på Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside.