Indhold og struktur
Uddannelsen består af 4 semestre. De 3 første semestre indeholder undervisning i form af forelæsninger, underviser- og studenteroplæg, diskussioner og workshops. Det sidste semester drejer sig først og fremmest om at udarbejde speciale, det vil sige en større selvstændig afhandling, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset sundhedsrelevant emne.
Moduler og semestre
Uddannelsen er opbygget i 8 moduler á 10 ECTS-point, som hvert afsluttes med en eksamen. Specialet er på 30 ECTS-point og endelig skal der tages valgfag svarende til 10 ECTS-point.
1. semester
Modul 1: Krop, kultur og viden
Undervisningsemner bl.a.:
- sundhedsantropologiske tilgange til krop, sundhed og sygdom
- personlighed og identitet
- vidensproduktion
Modul 2: Sundhedsøkonomi
Undervisningsemner bl.a.:
- økonomiske grundbegreber og metoder
- teorier om udbud og efterspørgsel
- modeller for offentlig regulering af sundhedsvæsenet
Modul 3: Tværgående forskningsfelt: Gener og Etik
Undervisningsemner bl.a.:
- relevante områder inden for molekylærbiologi
- genetiske principper og modeller som benyttes inden for genetisk forskning
- etiske grundbegreber og problemstillinger i praksis
2. semester:
Modul 4: Sundhedspolitik og folkesundhed
Undervisningsemner bl.a.:
- beslutningsgrundlag for sundhedspolitiske tiltag
- beslutningsmodeller
- sundhedspolitikkens historiske udvikling
Modul 5: Epidemiologi og Statistik
Undervisningsemner bl.a.:
- case-kontrol og kohorte undersøgelser
- bias i epidemiologiske studier
- regressionsanalyse
Modul 6: Tværgående forskningsfelt: Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV)
Undervisningsemner bl.a.:
- generelt om MTV
- evidensbaseret viden/beslutningsprocesser i flerfagligt regi
- patient/brugerrelaterede forhold
3. semester
Modul 7: Tværgående forskningsfelt: Rehabilitering
Undervisningsemner bl.a.:
- rehabiliteringens historicitet, herunder rehabiliteringsbegreber og -diskurser
- rehabiliteringstiltag som sociale teknologier
- klassifikationssystemer
Modul 8: Forskningsmetodologi
Undervisningsemner bl.a.:
- konstituering/afgrænsning af et forskningsfelt
- problemformulering, hypoteser og forskningsspørgsmål
- kvalitative metoder; interviews, deltagerobservation m.m.
- kvantitative metoder; primært spørgeskemaundersøgelser