Adgangskrav til kandidatuddannelsen
Har du en bacheloruddannelse i Software Engineering eller en diplomingeniøruddannelse i Informations- og Kommunikationsteknologi kan du umiddelbart optages på kandidatuddannelsen i Software Engineering.
Har du en anden dansk eller udenlandsk bachelorgrad indenfor disse områder, kan du optages, hvis dine faglige forudsætninger svarer til ovennævnte uddannelser.
Opfylder du ikke adgangskravene?
Studienævnet vurderer om du skal supplere. Læs mere om supplering til kandidat.
Sprogkrav
Vær opmærksom på, at kandidaten i Software Engineering udbydes på både dansk og engelsk.
Søger du ind på uddannelsen med dansk undervisningssprog gælder følgende sprogkrav:
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Søger du ind på uddannelsen med engelsk undervisningssprog gælder følgende sprogkrav:
Ansøgere skal dokumentere engelskkundskaber svarende til Engelsk B (dansk gymasielt niveau). Læs mere her.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger:
Omfang: 2 år
Ansøgningsfrist: 1. april
Studiestart: 1. september