EN AKADEMISK BACHELORGRAD
Der gives direkte adgang for akademiske bachelorer med relevant specialisering eller tilvalg. Direkte adgang forudsætter en faglig viden på bachelorniveau på mindst 30 ECTS inden for et eller flere af følgende områder:
- Psykologi
- Pædagogik
- Udviklingsteori
- Erkendelsesteori
- Læringsteori
- Innovation
- Kommunikationsteori
- Sprogudvikling
Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang:
- Audiologi
- BA i sprog og kommunikation
- BA i sproglig og kulturel formidling
- Filosofi
- Idehistorie
- Informationsvidenskab
- Logopædi-talepædagogik
- Psykologi
- Pædagogik
EN PROFESSIONSBACHELORGRAD
Professionsbacheloruddannede eksempelvis sygeplejersker, bibliotekarer, fysio- og ergoterapeuter og socialrådgivere samt lærer- og pædagogbachelorer optages under forudsætning af, at der sker en faglig supplering inden for videnskabsteoretiske og fagrelevante discipliner udbudt af et universitet eller en højere læreanstalt med forskningsbaseret undervisning. Undtaget er professionsbachelorer, der efter ansøgning og på baggrund af en individuel vurdering af dokumenteret tilsvarende niveau, kan opnå dispensation.
Information om faglig supplering kontakt mahr@sdu.dk
Opfylder du ikke adgangskravene?
Studienævnet vurderer om du skal supplere. Læs mere om supplering til kandidat.
Optagelse 2013
Der er fri adgang til studiet, såfremt man søger rettidigt inden fristen 1. april og opfylder adgangskravene.
Adgangsbegrænsning fra 2014
Antal studiepladser fra 2014: max. 65
Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på kandidatuddannelsen i Pædagogik, vil udvælgelse af studerende fra 2014 ske på baggrund af nedenstående kriterier.
Ansøgere optages på baggrund af fire kriterier:
1) karaktergennemsnit på afsluttet professionsbacheloruddannelse/bacheloruddannelse
2) karakter ved bachelorprojekt/hovedopgave
3) supplerende efter- og videreuddannelse inden for det pædagogiske fagområde
4) dokumentation for erfaring med særlige opgaver indenfor kvalitets- og udviklingsarbejde og/eller forskning
De fire kriterier vægter hver 25%.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger
Ansøgningsfrist: 1. april
Studiestart: 1. september