På kandidatuddannelsen udbygger og specialiserer du den grundlæggende viden om fagområdernes teori og metode inden for erhvervsøkonomi, ledelse, marketing og interkulturel kommunikation, som du har fået på bachelorstudiet, og du får træning i at arbejde selvstændigt og videnskabeligt.
Du skal vælge én af ialt 6 PROFILER på den 2-årige kandidatuddannelse:
Du skal desuden vælge et HOVEDSPROG, som du skal have haft i din bacheloruddannelse: arabisk, engelsk, spansk eller tysk.
I hvert spor indgår 4 fagblokke:
- PROFILfagene (specialiseringsfag)
- VALGfag (som bl.a. kan vælges blandt sporfagene på de andre spor)
- FÆLLES fag (Globaliseringsprocesser, Forhandlingsteori og Projektfremlæggelse, som er et sprogfag inden for hovedsprogsområdet)
- SPECIALE
I alle 4 fagblokke indgår ligeligt humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, mens den studerende selv vælger emne for specialet.
Valgfag
Gennem et antal valgfag har du mulighed for selv at præge din profil yderligere. Du kan vælge at uddybe din profil inden for det valgte spor ved at vælge valgfag inden for dette område, eller du kan vælge sporfag, der udvider profilen, f.eks. ved at vælge sporfag fra de andre spor som valgfag. Du kan også vælge sporfag, der uddyber dine sprogkundskaber og viden om fremmedsprogsområdet.
Endelig er der mange studerende, der udnytter muligheden for at afvikle et eller to valgfag i form af en rapport (rapporter) fra et praktikophold, som er blevet godkendt af studienævnet.
Udlandsophold
Det er altid muligt at søge om at få godkendt merit for fag på et udenlandsk universitet og på den måde indflette et studieophold i udlandet i sit studium. På kandidatuddannelsen er det dog lige så almindeligt, at de studerende med deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet for øje tager på praktikophold og benytter muligheden for at få godkendt indtil 2 valgfag på baggrund af rapporter i forbindelse med godkendte praktikophold. Det er erfaringsmæssigt karrierefremmende at tilegne sig erfaring fra praktikophold, ikke mindst i udlandet.
Fællesfag
Ud over sporfagene skal du have nogle fag på tværs:
- på den sproglig-kulturelle del indgår forhandlingsteori som et obligatorisk fag, og desuden har du valgfag, som videreudvikler sprogfærdigheden og din viden om fremmedsprogsområdet.
- på den samfundsvidenskabelige del er faget globalisering obligatorisk, og desuden har du mulighed for selv at skærpe din profil gennem valgfag.
Speciale
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale på 60-100 sider, der skrives under vejledning af en underviser inden for det valgte emne. Emnet vælger du selv, og du får her lejlighed til at bruge alt, hvad du har lært, evt. i samarbejde med en virksomhed.
Du kan kombinere den samfundsvidenskabelige og den humanistiske del eller fokusere på et område inden for én af de to dele i dit emnevalg.