Læs hvad studerende på Mellemøststudier har at sige om deres studium.
Politik og historie kombineret med praktisk arbejde
Jeg har altid haft en stor interesse i Mellemøsten. Jeg har mange venner fra regionen og rejst meget der. Ud over dette, er Mellemøsten en altid skiftende region. Middle East Studies ved SDU giver mig chancen for at kombinere min interesse for politik og historie med det mere praktiske arbejde, under de 3 måneders praktikophold som er en del af programmet.
Underviserne gode til at vejlede os til de rigtige kilder, ikke blot akademiske kilder, men også blogs og websider. Jeg kan især godt lide, at kurset er på engelsk, som betyder, at vi har studerende fra andre lande end bare Danmark.
Lige nu den største udfordring for mig er at finde en praktikplads i regionen. Der er masser af konkurrence om de gode stillinger både i regionen, men også i Danmark.
Jeg ved, at de fleste mennesker, der har studeret Mellemøststudier på SDU ender med at arbejde for den Danske stat (PET, UM eller kommuner), men en del ender også i ngo'er eller virksomheder. Det virker som om at de fleste studerende kan "designe"deres egen profil, mens de studerer.
Det er stadig for tidligt at sige noget mine fremtidsudsigter. I øjeblikket håber jeg at kunne forsætte med en ph.d. og senere blive underviser, men det er også fristende at bruge, hvad jeg har lært i en NGO i regionen. Jeg tror, at min praktikplads vil hjælpe mig til at beslutte min fremtid.
Mads Qvist Frederiksen, studerende på Mellemøststudier
_______________________________________________________________________________________________________________________________
Nemt at pendle
Jeg læser Mellemøst-studier fordi jeg har opbygget en interesse for regionen gennem organisationsarbejde i Danmark med fokus på ungdomsprojekter i Mellemøsten, samt et års studier og arbejde i Libanon.
Jeg bor i København men valgte at studere i Odense på grund af studiets primære fokus på det moderne Mellemøsten og politik.
Studiet er vel tilrettelagt for pendlere, der er 9 timers undervisning fordelt på to dage. Det er nogle intensive dage, men klart den bedste løsning både økonomisk og tidsmæssigt.
Jeg er glad for mit valg af studium, og synes bestemt det er togturen værd. Og med revolutioner og opstand i Mellemøsten nu i foråret 2011, bliver det pludselig endnu mere relevant at prøve at forstå hvordan det hele hænger sammen. Jeg synes også det gør det langt mere interessant, at virkeligheden rykker så tæt på, og vi kan vurdere alle de akademiske tekster og analyser vi læser, bare ved at kigge op fra bogen og følge den udvikling der er i gang netop nu.
Studiemiljø
Jeg synes det styrker studiet at vi studerende kommer fra alle mulige baggrunde. Nogle er stærke i religion, andre i politik, internationale relationer, historie eller andet – men alle med en fælles interesse for Mellemøsten.
Al undervisning foregår på engelsk, det synes jeg var en udfordring i begyndelsen, men det er hurtigt blevet en vane.
Praktik giver erfaring
Mellemøststudier giver et bredt spektrum af job-muligheder, både i Danmark og i regionen. Med den indlagte praktikperiode er der mulighed for at få praktisk erfaring som kan give en smagsprøve på hvordan det er at bo og arbejde i et land i Mellemøsten.
Jeg kunne forestille mig at anvende den viden jeg opbygger på studiet til at bidrage til en alternativ formidling af Mellemøsten i Danmark. Jeg synes det alt for ofte er en stereotyp og ensidig fremstilling vi præsenteres for i de danske medier. Det tror jeg i øvrigt gælder begge veje. Så jeg kunne forestille mig at arbejde med formidling, enten i regionen eller i Danmark.
Det er komplicerede og forvirrende historiske og politiske forhold vi har at gøre med, og en forståelig formidling kræver en forenkling. Men en brugbar forenkling kræver et overblik og en bred viden – både faktuel og praktisk – og det er hvad jeg søger at finde på Mellemøststudier.
Marie Larsen, studerende på Mellemøststudier
________________________________________________________________________________________________________________________________
Der er brug for os
Mellemøststudier er et vigtigt fag, fordi det giver en bedre forståelse af, hvorfor andre mennesker handler, som de gør. Selv om vi hele tiden bliver informeret om Mellemøsten gennem medierne, betyder det ikke, at vi forstår, hvad der sker i området. Palæstinenserne skyder for eksempel op i luften, når de fejrer noget, når der er bryllup, eller et barn er blevet født. Det er en tradition, ligesom det er en tradition for os at hejse flag alle mulige steder, når nogen har fødselsdag. Men hvis du som fremmed ikke kender historien bag, kan palæstinenserne blive stemplet som voldelige og danskerne som nationalistiske. Derfor synes jeg, faget er vigtigt.
Mellemøsten rykker tættere på
Mellemøsten er tæt på os, og der er brug for journalister, der ikke alene kan sproget, men som også kender til Mellemøstens historie. Jeg føler, at undervisningen giver mig en viden, jeg kan bruge både i Danmark og i udlandet. I fremtiden kan jeg godt se mig selv sidde i udlandet på et af FN’s informationskontorer og arbejde med at skabe bedre forståelse af Mellemøsten.
Pendler - uden problemer
Jeg bor i København, men har valgt at studere i Odense, fordi jeg godt kan lide, at studiet er koncentreret omkring det moderne Mellemøsten.
I et arabisk land kan du godt få engelske aviser, men vi kan ikke forstå arabisk.
Det handler om kommunikation
Kommunikation kan fejle totalt, hvis du ikke forstår, hvorfor folk handler som de gør - hvis du ikke kender deres baggrund. Jeg bliver en bedre journalist.
Christine Drud, journalist, kandidat fra Mellemøststudier