Kandidatuddannelsen består af fire semestre fordelt på to år.
Uddannelsen udbydes i to variationer: den et-faglige og den to-faglige. I den to-faglige kandidatuddannelse bruges de to år på to fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end Medievidenskab og de 70 ECTS på Medievidenskab.
Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Medievidenskab.
Begge variationer repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb, hvor du vil opnå faglige og erhvervsmæssige kompetencer og kvalificerer dig til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Den to-faglige kandidatuddannelse giver desuden undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.
Kandidatuddannelsen i medievidenskab bygger videre på kompetencer, som de studerende har kunnet erhverve sig på bacheloruddannelsen i medievidenskab, men uddannelsen optager også studerende fra andre uddannelser med et minimum af 45 ECTS i mediefag.
Kandidatuddannelse har ligesom bacheloruddannelsen de konvergerende medier i centrum, men uddannelsens profil retter sig til forskel fra bacheloruddannelse i høj grad imod erhvervslivet og medievirksomheder samt viden, læring og medier i et oplevelsesøkonomisk perspektiv.
På kandidatuddannelse arbejdes der i tre dimensioner: teori, analyse og produktion.
1.-2. semester på kandidatuddannelsen består af fagene:
· Medieoplevelser
· Medier, teknologi og samfund
· Kreative mediestrategier
· Et valgfag
· Produktion, mediemetode og -projektstyring I-II
3. semester består af disciplinerne:
· Brancheforståelse
· Projekt
· karrieremodul
På 4. semester skrives speciale.