En ny undersøgelse viser, at 80 % af de naturvidenskabelige kandidater, der blev færdige med deres uddannelse mellem 2005 og 2010, synes, at de har et drømmejob. Og udover glæden ved arbejdet er der også god økonomi i at tage en naturvidenskabelig uddannelse.
Figur 1 herunder viser lønnen for cand.scient.er (kandidater fra naturvidenskabsområdet). Startlønnen er typisk mellem 30.000 og 35.000 kr./måned i både det offentlige og private erhvervsliv. Lønnen stiger væsentligt hurtigere for cand.scient.er ansat i det private erhvervsliv end for deres kolleger i det offentlige. Forskellen er dog ikke helt så markant, som afbilledet på grafen, da offentligt ansatte typisk har en bedre pensionsordning end de privatansatte, og pensionen er ikke medregnet i lønnen i figuren. Uanset om du som cand.scient. bliver ansat i det offentlige eller private, så er lønnen væsentligt højere end som ufaglært arbejder, så det kan betale sig at tage en videregående uddannelse.
Naturvidenskabelige kandidater i job
Det er dejligt, og for nogen også vigtigt, at tjene en god løn. For andre er det udsigten til, om de efter endt uddannelse kan få job eller ej, der har betydning for valget af uddannelse. Af Figur 2 fremgår det, at ledigheden for alle kandidater fra det naturvidenskabelige område er meget lav, selvom den her under finanskrisen er steget lidt. Særligt lav er ledigheden for kandidater i de klassiske naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi, mens den er en smule højere for biologer og farmaceuter. Alle har dog en noget lavere ledighed end gruppen af alle andre akademikere (grå kurve) og gruppen af ledige blandt alle arbejdere (rød kurve). Forskellen i ledighed er blevet væsentligt forøget under finanskrisen, hvor de naturvidenskabelige kandidater har haft betydeligt lettere ved at få job end andre på arbejdsmarkedet.
Hurtigst i arbejde
Figur 3 viser, at de naturvidenskabelige kandidater har en lavere ledighed blandt nyuddannede end humanister, samfundsfaglige og ingeniører. Det har altid været svært at få det første job, fordi man som nyuddannet ikke har nogen eller ret meget erfaring, og typisk har kandidaterne også brug for lidt tid til at overveje hvilke typer af jobs, de vil søge. Ledigheden blandt nyuddannede er derfor højere end blandt ældre kandidater. Et år efter afsluttet eksamen er ca. 90 ud af 100 kandidater i job, men for de klassiske naturvidenskabelige fag er det 98 ud af 100 kandidater.
Farmaceuter har en betydeligt højere ledighed i løbet af det første år efter kandidateksamen med mere end 30 % ledige, men ledighedsniveauet falder herefter drastisk, så der 2 – 4 år efter kandidateksamen næsten ikke er nogen ledige farmaceuter.
