Kandidatuddannelsen i Matematik på SDU i Odense.
For at få adgang til kandidatuddannelsen i Matematik skal du først have gennemført en bacheloruddannelse. Læs om bacheloruddannelsen i Matematik.
På kandidatuddannelsen i Matematik videreudvikler du din indsigt i videnskabelige teorier og metoder, din erfaring i at arbejde selvstændigt med videnskabelige spørgsmål, og din evne til at formulere dig præcist om faglige emner. Kandidatuddannelsen kvalificerer dig således til at deltage i videnskabeligt arbejde og til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i de opnåede kundskaber.
Matematisk og datalogisk forskning
Forskningen på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet strækker sig over 3 hovedområder:
- Anvendt matematik
- Datalogi
- Matematik
Inden for forskningsområdet Matematik er det særligt felterne operator algebra, banach-rum, topologi, geometri, diskret matematik og grafteori, der bliver forsket i på instituttet.
Læs mere om forskningsområderne under Mere om studiet
Matematik med muligheder
Du har mange muligheder for at kombinere din matematik-uddannelse med andre fag. Det kan fx være et studieprogram i Matematik og medier og kommunikation, hvor du også har journalistiske fag, eller du kan vælge at rette din matematik-uddannelse mod forskning eller innovation og erhverv. Du kan også kombinere din matematik-uddannelse med et tilvalg, så du kan undervise i to fag på gymnasieniveau. Læs mere om mulighederne under Mere om studiet.
Matematik kan læses som centralt fag eller som tilvalg.
Uddannelsen udbydes af:
Det Naturvidenskabelige Fakultet