Kultur og formidling er en kandidatuddannelse, og du skal derfor være bachelor for at kunne optages på uddannelsen. Følgende bacheloruddannelser giver adgang til Kultur og formidling:
-
Humanistisk BA-uddannelse
En humanistisk BA-uddannelse fra universiteter eller andre højere læreanstalter i Danmark med relevante elementer af humanistisk videnskabsteori og metode, f.eks. de musisk-æstetiske og de historisk-kulturelle uddannelser.
-
Samfunds- eller sundhedsvidenskabelig BA-uddannelse
En samfunds- eller sundhedsvidenskabelig BA-uddannelse fra universiteter eller andre højere læreanstalter i Danmark med relevanteelementer af kulturteori og -analyse samt videnskabsteori og videnskabeligmetode, f.eks. Sociologi og Idræt.
-
Naturvidenskabelig BA-uddannelse
En naturvidenskabelig BA-uddannelse giver i ganske særlige tilfælde adgang til Kultur og formidling. Uddannelsen skal være erhvervet ved et universitet eller anden højere læreanstalt i Danmark og indeholde relevante elementer af videnskabsteori og videnskabelig metode og med et humanistisk brobygningmodul, f.eks. fra uddannelsen Biologi på Tværs ved Syddansk Universitet.
-
BA-uddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab fra Danmarks Biblioteksskole
-
Professionsbachelor
Visse professionsbachelorer såsom folkeskolelærere med en relevant baggrund i kulturfag og med en faglig supplering svarende til 30 ECTS point inden for videnskabsteoretiske og fagrelevante discipliner på universitetsniveau. Optagelse vurderes af institutionen efter individuelt skøn og på baggrund af retningslinier, der fastlægges af studienævnet.
Opfylder du ikke adgangskravene?
Studienævnet vurderer om du skal supplere. Læs mere om supplering til kandidat.
Udenlandske studerende
Udenlandske studerende optages ud fra ovennævnte kriterier og efter individuelt skøn. Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger
Adgang: Fri adgang for de 4 førstnævnte grupper, mens professionsbachelorer og udenlandske studerende optages efter individuelt skøn efter studienævnets retningslinier.
Antal studiepladser: 70
Ansøgningsfrist: 1. april
Studiestart: 1. september