På studiet arbejder du med materialer til og konstruktion af maskiner og bygninger. Det giver dig en specialistviden, der giver dig spændende jobmuligheder.
Du lærer om forskellige konstruktionsteknikker og komplicerede designmetoder. Uddannelsen henvender sig til dig, der kan lide at fordybe dig og gerne vil være specialist.
Civilingeniør (bachelor plus kandidat)
Kandidatuddannelse varer to år og bygger videre på en relevant bacheloruddannelse som fx diplomingeniør i Maskinteknik eller Bygningsteknik. Kandidatuddannelsen giver dig mulighed for at specialisere dig inden for dit interesseområde. Læs mere under Uddannelsens opbygning.
Projektarbejde og spændende studiemiljø
Du bliver en del af et studiebaseret og samarbejdende læringsmiljø, hvor du arbejder i projektgrupper med dine medstuderende. Hele denne proces foregår i projektgrupper, hvor du og dine medstuderende selv har ansvaret for at planlægge og gennemføre projektet – til rette tid.
På sidste semester udarbejder du dit specialeprojekt – ofte i samarbejde med en højteknologisk virksomhed eller forskere.
Se hvad de studerende fortæller om studiet.
Jobs, der giver mening
Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Som civilingeniør i konstruktionsteknik kan du bl.a. få job i rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenørvirksomheder eller i store såvel som små produktionsvirksomheder. Du vil typisk arbejde med konstruktion, projektering, projektledelse, tilsyn og drift. Du kan også forsætte med en 3-årig forskeruddannelse, som fører frem til en ph.d. grad.