Adgangskrav til kandidatuddannelsen
Har du en bacheloruddannelse i Bygningsteknik eller Maskinteknik kan du umiddelbart optages på kandidatuddannelsen i Konstruktionsteknik.
Har du en anden dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse indenfor det bygningstekniske eller maskintekniske område, kan du optages, hvis dine faglige forudsætninger svarer til ovennævnte uddannelser.
Opfylder du ikke adgangskravene?
Studienævnet vurderer om du skal supplere. Læs mere om supplering til kandidat.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Hvis andet ikke er nævnt, skal Studieprøven i dansk være bestået med mindst karakteren 02 efter den nye 7-trinsskala i hver af de 4 prøver
Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger:
Omfang: 2 år
Det bedste sammenhængende forløb opnås, såfremt du påbegynder uddannelsesforløbet i februar.
Ansøgningsfrist : 1. november til studiestart 1. februar
Ansøgningsfrist : 1. april til studiestart 1. september