Klassiske Studier udbyder følgende uddannelser:
-3-årig bacheloruddannelse med centralt fag i oldtidskundskab og tilvalg i et andet fag
-2-årig kandidatuddannelse med centralt fag i oldtidskundskab og tilvalg i et andet fag
-Tilvalg i latin, græsk eller oldtidskundskab (bachelordel)
-Tilvalg i latin, græsk eller oldtidskundskab(kandidatdel)
Læs også studieordningen for Klassiske Studier for at få mere information.
Tilvalg og kandidat
Efter endt BA læser du de sidste 3/4 år af dit tilvalg og de sidste 1 1/4 år af dit centralfag på kandidatniveau, som afsluttes med specialet.
Herefter er du candidatus/candidata magisterii, cand.mag. i ... med efterfølgende angivelse af centralfaget og tilvalget, og du har faglig kompetence til undervisning i gymnasiet.
Kombinationsmuligheder
Et centralt fag i oldtidskundskab kan kombineres med et af mange tilvalg afhængig af din interesse - for eksempel med religion, filosofi, historie, medievidenskab eller et ikke-humanistisk fag som matematik. Dit valg af kombination kan åbne op for helt nye jobmuligheder.