Studiegruppen
Ud over undervisningen foregår der mange spændende aktiviteter på Klassiske Studier. Bl.a. er der en studiegruppe, som består af ældre og yngre studerende.
Arrangementer
Studiegruppen er med til at skabe et godt og inspirerende studiemiljø og arrangerer bl.a.
- Fester - som de to store begivenheder forårsfest og julefrokost.
- Foredrag - som fx "Kampen om faraonerne" og "Hån, spot og latterliggørelse" - antik komedie i det offentlige rum"; begge titler fra foråret 2011
- Teatertur - som fx "Antigone" på Odense Teater foråret 2011
- Bif-tur - fx "Clash of the Titans" med danske Mads Mikkelsen :-)
- Ekskursioner til studieinteressante steder - som fx Antiksamlingen i Århus eller Afstøbningssamlingen i København
Ud over det har man det fantastisk sjovt i studiegruppen, så det arbejde, der måtte være, går som en leg.
Gruppen mødes i reglen en gang hver anden måned, og som oftest mødes man privat. Som medlem vil du komme til at deltage aktivt i at planlægge og arrangere foredrag, studieture og fester med alt fra lanciers til middag for 50 personer.
Vil du være en del af studiegruppen
Så har du lyst til at danse lanciers, planlægge og strukturere, vil du have indflydelse på dit studies sociale liv, eller er du bare vild med at holde fester, så meld dig ind i Klassiske Studiers studiegruppe - du vil ikke fortryde det!!