Jurister ansættes bredt på arbejdsmarkedet. I retssektoren, hvor en række stillinger forudsætter juridisk kandidateksamen. Det gælder bl.a. som dommere og advokater. Jurister ansættes også i politiet og i anklagemyndigheden. Herudover ansættes jurister i andre dele af den offentlige sektor, lige fra staten, kommuner, regioner til sundhedssektoren. Derudover får en del jurister ansættelse i det private erhvervsliv i bl.a. banker, forsikringsselskaber, i branche- og arbejdstager/arbejdsgiverorganisationer og NGO’er.
Jobmulighederne for uddannede jurister er gode. Der er mange typer job og forholdsvis lav arbejdsløshed. For Juridisk Institut ved Syddansk Universitet er det vigtigt at se den juridiske uddannelse som en del af dit samlede liv. Derfor arbejder vi løbende på at få flere studenterjob i regionen, praktiksteder, praksisfag og at udbygge samarbejdet med vores eksterne partere, så du kan stifte bekendtskab med de steder, du kan søge ansættelse som færdig jurist. Flere af vores eksterne samarbejdspartnere har forpligtiget sig til at gøre deres yderste for at sikre dig praktisk erfaring under studiet. Ydermere tilbyder SDU relevant vejledning ved Karrierecenteret.