Projekteksempler

Kompetencer i spil

I projektet har vi søgt at belyse, hvorledes en holistisk teori kan bidrage til en ny forståelse af kompetencebegrebet og kompetencetilegnelse. Projektet er blevet udarbejdet i samarbejde med Danfoss’ Chief Reputation Office i efterårssemesteret 2010.

I projektet fremføres en ny holistisk kompetencetilegnelsesteori, som bryder med den dominerende forståelse af kompetencer på to centrale områder: Forståelsen af kompetencer som processer frem for substanser, og skiftet fra at se kompetencer som forankret i det autonome individ til i stedet at anskue kompetencer, som det der kontinuerligt udøves og tilegnes i en interaktion mellem individer, mellem individ og omgivelser samt over tid.

Igennem interaktionsanalyser af hverdagsinteraktioner mellem nogle af afdelingens ansatte er der fundet empirisk belæg for, at teorien kan finde anvendelse. Teorien har slutteligt dannet baggrund for et udviklingsperspektiv til Danfoss.

Lene Bak Damgaard Madsen og Maria Holm Gude

 

 

The Complexity of Diversity Management

Traditionelt set har forskningen i mangfoldighedsteori været beskrevet med et systemteoretisk udgangspunkt. Målet for dette projekt har været at give en alternativ teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse i danske virksomheder for derigennem at give en dybere forståelse for, hvordan mangfoldigheden kommer til udtryk, og hvordan den kan beskrives på mikroniveau.

Fra et kompleksitetsteoretisk grundlag kritiseres den systemteoretiske mangfoldighedsteori for sit menneskesyn, organisationssyn og ikke mindst sin opfattelse af, at mangfoldighed blot er et spørgsmål om implementering. Projektet tager udgangspunkt i det holistiske paradigme og Ralph Staceys Complex Responsive Processes teori og kommer derved til at fokusere på den betydning, den daglige interaktion har for samspillet mellem nationaliteter.

Gennem narrativ historiefortælling får medarbejderne i Vestas lov til at fortælle, hvad de synes er vigtigt, og i samspil med teorier om past, present, future narrativer, samtaletemaer og –mønstre fremsættes et nyt syn på, hvor mangfoldighedsledelse skal fokusere for at skabe initiativer, der kan løse de udfordringer, som opstår i en nationalmangfoldig virksomhed.

Christina Bek Madsen

 

Maskebal og maskefald - en interpersonel tilgang til identitetsbegrebet

Projektet er en undersøgelse af identitetsskabelse og betydningen af denne i B2B-interaktioner mellem iværksættervirksomheden Danfoss IXA og eksterne stakeholdere. Projektet udspringer af et ønske fra Danfoss IXA om at undersøge kommunikationssituationen, så Danfoss IXA i henhold til dette kan inspireres i udformningen og eksekveringen af deres fremtidige kommunikationsstrategi.

Projektets problemformulering lyder som følger: Jeg vil i dette projekt redegøre for identitetsbegrebet, hvorefter jeg via analyser af interaktioner mellem Danfoss IXA og eksterne interessenter ønsker at undersøge, hvorledes der i interaktionen mellem de konkrete aktører skabes identitet. Samtidig ønsker jeg at vurdere værdien af identitetsforståelse ift. planlægning af kommunikation i hhv. Danfoss IXA og i forskningsmæssig sammenhæng på Syddansk Universitet.

Af projektet fremgår det, at der forekommer visse mønstre i samtalerne i denne genre, hvormed det konkluderes, at man ved at forstå disse mønstre kan forbedre sin egen evne til at forudse og derved så vidt muligt styre en given samtale i den retning, man ønsker. Projektet bidrager til yderligere forskning i kommunikationsplanlægning i B2B, ligesom det opfordrer Danfoss IXA til at inkludere det interpersonelle aspekt i deres kommunikationsstrategi.

Stine Jørgensen

 

Videndeling

Med udgangspunkt i et projektoplæg fra samarbejdsvirksomheden Alumeco A/S valgte jeg at sætte fokus på begrebet videndeling. Projektets centrale problemstilling lød: hvordan kan en interaktionel tilgang til videndeling bidrage til en forståelse af, hvordan Alumeco A/S kan udvikle deres medarbejdere og drage fordel af disses interpersonelle relationer?

Som det fremgår af problemstillingen, tillagde jeg et interaktionelt perspektiv for derigennem at kunne give et alternativt bud på, hvordan virksomheder kan forstå og arbejde aktivt med processer omkring videndeling. Jeg samarbejdede med grossistvirksomheden Alumeco A/S, som er en international leverandør af produkter i blandt andet aluminium. Jeg tog udgangspunkt i virksomhedens salgsafdeling, som havde et ønske om at hæve det tekniske vidensniveau blandt medarbejderne. Jeg blev imidlertid frit stillet til at undersøge problemstillingen og vælge den tilgang, som jeg fandt hensigtsmæssig og mest givende.

Konklusionen på projektet blev, at Alumeco bør sætte større fokus på de interpersonelle relationer i virksomheden, eftersom de er af væsentlig betydning for, hvordan og hvorfor medarbejderne går til hinanden og dermed, i hvor høj grad de deler deres indsigter og erfaringer med hinanden. Projektet viste, at ledere bør revurdere, hvordan de opfatter mulighederne og indsatsområderne for medarbejderudvikling. I forhold til Alumeco betyder dette blandt andet, at lederne i salgsafdelingen bør forholde sig anderledes refleksivt til spørgsmål om blandt andet oplæring, samarbejde og ansvarsfordeling.

Kirstine Beck Madsen

 

Kunsten at plante en Lotusblomst

Mit projekt havde til formål at opstille en model for skabelsen af troværdighed i organisatorisk kommunikation. Højtragende? Ja. Vidt favnende? Ja. Problematisk? Ja. Men ikke desto mindre er det netop dette, der var mit formål med elitemodulet – at komme ud, hvor jeg ikke havde været før og så ellers se, om jeg kunne bunde.

I samarbejde med Kommunikationsfirmaet Grøn Ejvin Andersen fik jeg mulighed for at dykke dybere ned i fænomenet troværdighed samtidig med, at jeg fik indblik i brancheforhold og metodikker. At anvende forskningen i et praktisk regi har været en rigtig fed oplevelse. Som studerende stod jeg konstant i situationer hvor teoretisk begrænsning og praktisk anvendelighed gik i klinch, og det var op til mig at foretage store valg i forhold til projektet. Projektet tog udgangspunkt i erfaringsbaseret empiri. Ekspertinterview, teori og et manifest fra Grøn Ejvin Andersen fungerede som ramme for den indkredsning, der blev foretaget af troværdighedsfænomenet. Denne ramme fungerede ligeledes som afgrænsning i arbejdet med opstillingen af projektets model; Lotusblomsten.

Fandt jeg så frem til en evig sandhed om troværdighed og organisationer? Nej. Opfandt jeg den dybe tallerken? Nej. Men jeg deltog i et forløb der har givet mig en dybere forståelse af fænomenet - samtidig med at jeg har opnået en faglig kompetence. Ydermere ser jeg opholdet i virksomheden som det mest udbytterige gennem min samlede studietid.

Tobias Østergaard Brandt

 

Musealformidlingen mod et nyt læringsbegreb

I samarbejde med Brandts er det i efterårssemestret 2010 blevet søgt at opnå en større forståelse for de unges (studerendes) manglende tilstedeværelse på museerne. Omend projektet tager sit udspring i lokale fænomener, peger resultaterne i høj grad ud mod mere makrosociologiske tendenser. Gennem dialog mellem empiri (kvalitativ og kvantitativ) og relevant teori er begrebet den autoteliske hedonistike kulturshopper blevet udfoldet og herigennem identificeret som havende et internt læringsmål, der hverken kan reducere museernes formål til samfundsmæssighed eller for dens sags skyld facilitator af rene æstetiske sansninger. Museernes primære opgave er i stedet at identificere den autoteliske hedonistiske kulturshoppers interne læringsmål og hjælpe denne til at nå disse. Denne funktion har ikke været mulig at udfylde med de overordnede eksisterende læringsbegreber, som alle er baseret på den cartesianske epistemologi, og derfor er der på baggrund af interviews og udførelse af et regulært videnskabsteoretisk syrebad på eksisterende læringsteori blevet udviklet og illustreret et alternativt, abduktivt læringsbegreb.

Simon Bentholm Hansen

 

Sociale medier og B2B

Vi arbejdede sammen med virksomheden Fiberline Composites A/S. Projektet havde til formål at assistere Fiberline i deres overvejelser om at inkorporere sociale medier i deres overordnede kommunikationsstrategi.

Da vores faglige baggrund ligger i business-to-business relations og strategisk markedsføring, var det naturligt at belyse problemstillingen fra denne vinkel. Projektets udforming blev derfor baseret på problemformuleringen; How does a customer-centric view on strategizing affect the relevance of utilizing social media in b2b marketing?

Hoveddelen af projektet var baseret på kundeporteføljeanalyse med både kvantitative og kvalitative komponenter. Analysen havde til formål at identificere kundernes kontakt- og informationsbehov i forbindelse med køb af Fiberlines produkter, som er af innovativ karakter. Disse behov blev sammenholdt med virksomhedens eksisterende kommunikationstiltag, hvilket viste, at der var et udækket behov, som kunne imødekommes med sociale medier. Vi konkluderede, at et kundecentreret perspektiv på strategilægning kan sikre en mere effektiv kommunikationsstrategi - især når det gælder de yderst interaktive sociale medier, som kræver et højt engagement fra kundernes side for at blive en reel succes og dermed investeringen værd.

Jeanette Juul Jacobsen og Tina Holm Petersen

 

Til dialog

Projektet, der er udarbejdet i samarbejde med virksomheden ADT Fire & Security, tager udgangspunkt i dialogen mellem ledere og medarbejdere. Konkret undersøger projektet, hvordan virksomhedens medlemmer forstår og bruger dialogbegrebet i deres daglige interaktion.

Dialogbegrebet diskuteres og defineres ud fra Bloch-Poulsens og Bang & Døørs forståelse af heraf. Samtidig inddrages de organisatoriske forhold, som er observeret i virksomheden, og dets betydning for dialogbegrebet.

Virksomhedens forståelse og brug af dialogbegrebet analyseres ved hjælp af Bloch-Poulsens teori om demokratur, mens dialogen mellem ledere og medarbejdere analyseres ved hjælp af den distribuerede kognition.

Videnskabsteoretisk benytter projektet sig af holismen, hvor dialog ses som et ikke-lokalt fænomen. Samtidig er der fokus på interaktionen mellem forsker og forskningsdeltagere. Morgans 8 metaforer bruges til at analysere virksomhedens kultur og dens betydning for udviklingen af dialog mellem ledere og medarbejdere.

Anne Kathrine Brorsen

 

Kreativitet i kontekst

I mit projekt har jeg i samarbejde med det københavnske reklamebureau Wibroe, Duckert og Partners behandlet emnet kreativitet i kontekst. Projektet placerer sig centralt i debatten inden for kreativitetsforskningen omkring kreativitetens oprindelse; hvad enten den skal ses som et intra-psykisk fænomen, eller som mit projekt peger imod, noget som sker i og er afhængig af en social og kulturel kontekst.

For at komme til bunds i min problemstilling tog jeg afsæt i Csikszentmihalyi’s systemteori, hvor kreativitet konceptualiseres som et system bestående af tre komponenter: creator, field og domain. Systemteorien udgjorde på den måde grundlaget for min undersøgelse, hvor jeg igennem en række interviews, med forskellige personer på bureauet og optagelser af møder forsøgte at komme til bunds i den kreative proces og de problemstillinger, man møder i arbejdet med kreativ kommunikation.

Projektets resultater indikerer, at den kreative proces i høj grad påvirkes af den sociokulturelle kontekst, hvilket bl.a. kommer til udtryk i bureauets forhold til klienter og behovet for et konstant flow af ny viden og inspiration. Ud fra resultaterne diskuteres det, hvordan et systemperspektiv på reklamekreativitet kan være med til at åbne for et vi-syn på kreativitet, hvor den fulde kompleksitet af den kreative proces sættes under lup, og hvor fokus er på at skabe kreative rum, hvor kreativiteten kan blomstre.

Mark Lodberg

 

Mother Teresa also wanted to go to Heaven

Det sociale ansvar er blevet en stærk integreret del af det danske erhvervsliv. Vores afhandling omhandlede den seneste trend på området: Corporate Volunteering – et tiltag, der giver virksomhedens medarbejdere mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Med udgangspunkt i vores manglende viden om fænomenet kombineret med en vis position nysgerrighed var vi tiltrukket af muligheden for at undersøge fænomenet i en dansk kontekst - herunder, hvorfor danske virksomheder har Corporate Volunteering, og hvordan det praktiseres og kommunikeres.

Afhandlingen blev til i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der besidder stor viden om fænomenet ift. de sociale organisationer.

Da formålet i afhandlingen bl.a. var at undersøge fænomenets bredde, de forskellige syn herpå og tilgange hertil samt anvendelsesmuligheder, var et multiple casestudie naturligt. Vi valgte derfor at undersøge fænomenet i Skandia, TDC og IBM.

Vi kunne bl.a. konkludere, at virksomhederne gennem Corporate Volunteering tilstræber at agere som corporate citizens - en metafor for virksomhedens medborgerskab, hvor legitimitet udgør virksomhedens license to operate.

I udviklingsperspektivet kunne vi påvise en forventet udvikling i casevirksomhederne, hvor Corporate Volunteering i fremtiden tillægges et mere strategisk sigte. Derved opstår et øget fokus på win-win situationer, hvor virksomheden kan legitimere sig selv gennem kommunikation af eget kompetencemæssige win og samtidig et samfundsmæssigt win.

Udviklingen blev påvist i en spiral, der angiver udviklingsfacetter for opnåelsen af troværdighed blandt det danske publikum gennem det faktum, at der bør være en reel intention med virksomhedens Corporate Volunteering tiltag. Dette udelukker dog ikke selviske motiver.

Seline Thy Abrahamsen og Mette Christina Lauridsen

 

Konsulentopgavedeltagelse som kompleks responsiv proces af organisatorisk læring

- en undersøgelse af intentioners samspil i konsulentvirke som kilde til organisatorisk forandring

Dette projekt blev udført i samarbejde med Dacapo A/S og Handelsskole Nord, hhv. en konsulentvirksomhed centreret i Odense og en HG-/HHX-udbydende samling af skoler på Nordsjælland.

Gennem en uformel etnografisk undersøgelse af Dacapos virke udarbejdedes hypotesen at virksomhedens arbejde kunne betragtes som resulterende i læring for kundeorganisationens deltagende medlemmer, altså organisatorisk læring.

Læringsbegrebet, der anvendtes til afprøvning af denne hypotese tog, afsæt i Ralph Staceys teori om komplekse responsive processer, som også i høj grad udgør Dacapos filosofiske grundlag. På denne basis kunne konsulentarbejdet kun siges at fremme organisatorisk læring i dét omfang, organisationsmedlemmernes bevidste eller ubevidste værdier eller normer ændrede sig som resultat af deres deltagelse, udtrykt i deres kommunikative interaktioner i dagligdagen.

Udforskningen af eventuelle forandringer i deltagernes værdier og normer ville sandsynliggøre, at hypotesen holdt stik og fordrede fortolkning af kvalitative interviewdata. Resultatet blev en betinget bekræftelse af hypotesen, ledsaget af en problematisering af at undersøge fænomenet på fænomenets egne præmisser. Selve opgaven var på ingen måde uden mangler, men jeg opnåede - gennem erfaringerne med de to virksomheder - en helt anden form for indsigt i min egen faglighed, end jeg nogensinde ville få på campus.

Daniel Smücher Windolf

 

Virksomhedsbogklubber – et nyt tiltag i ambitionen om at favne den hele medarbejder

Det lyder jo meget spændende, innovativt og nok også en smule alternativt i forhold til traditionel HR og CSR, men det var netop det alternative, som fangede min interesse - for kunne der reelt være noget i det her initiativ for medarbejderne, virksomheden og for samfundet og i så fald hvad? Eller var det i virkeligheden bare en camoufleret kaffepause? Det måtte derfor undersøges!

Til at afdække fænomenet omkring virksomhedsbogklubber blev et caseeksempel på en virksomhedsbogklub analyseret ud fra en symbolistisk kulturanalyse. Denne symbolistiske kulturanalyse blev suppleret af tre andre udvalgte metaforer, hvorigennem virksomhedsbogklubben kunne forstås og hvilke resultater, som blev skabt i dens funktion.

Som afslutning på projektet diskuteres selve konceptet omkring virksomhedsbogklubber og i hvilken kontekst vi kan forstå dette fænomen sammenlignet med traditionel CSR og HR.

Efterfølgende har projektet åbnet op for muligheden for at lave konsulentarbejde i forbindelse med at implementere bogklubber ude i virksomhederne. Det viser derfor, at selv et alternativt projekt også kan komme til sin ret i praksis ude i virksomhederne.

Nicklas Lind Hansen

 

 

Is the wolf guarding the sheep?

- A qualitative study about Energinet.dk’s communication with the public in connection to their infrastructure projects

Energinet.dk is an independent public enterprise owned by the Danish state as represented by the Ministry of Climate and Energy. The enterprise is responsible for developing the main Danish electricity and gas transmission infrastructure, and in relation to this they are building infrastructure projects throughout Denmark. In relation to these infrastructure projects they usually meet criticism and resistance from the public. The purpose of this study is to gain an understanding of how Energinet.dk can avoid these crises with the public. The problem statement has been studied from a qualitative approach where the data has been collected through interviews with staff members at Energinet.dk, observations at Energinet.dk’s head office as well as through printed material. The analysis takes it point of departure in Hatch and Schultz’s (2009: 32) VKI-model since vision, culture, and image are important aspects when handling a crisis. This model focuses on identifying gaps between an organisation’s vision, culture, and image.

Malin Burstöm

 

Skab dit eget job i en lille eller mellemstor virksomhed

Med projektet satte jeg mig for at undersøge, hvorfor vi studerende og akademikere ikke i højere grad finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder (SMV’er), når nu så mange af os mangler job (både studiejobs og fuldtidsjobs) samtidighed med, at al erfaring viser, at netop vi kan udvikle og skabe vækst i disse små virksomheder, der ikke normalt ansætter højtuddannede som os. Min indledende tese var, at dette skylds kulturelle forskelle, som jeg satte mig for at udforske.

Med udgangspunkt i min samarbejdsvirksomhed, Udvikling Fyn, gik jeg i gang med at udforske både studerende på SDU og små virksomheder på Fyn – typisk virksomheder, for hvem højtuddannede som os er fremmede. Hurtigt kunne jeg konstatere, at de kulturelle forskelle ikke var de interessanteste – derimod er vores fælles kultur en barriere for vores vej ud i nye typer af virksomheder. Det er nemlig fast indlejret i vores kultur, at job er noget, man søger på baggrund af sin profession, som vi akademikere sjældent har, og at der i denne jobsøgning også ligger, at arbejdsgivere skal slå job op. Vi højtuddannede er altså jobtagere, der forventer, at der bare er job, vi kan søge på baggrund af en profession. Men for at komme ud i en lille virksomhed skal vi selv skabe vores job, der rækker ud over en profession, idet vi skal kunne vise, at vi med vores viden kan skabe værdi – samt hvordan.

Jeg foreslår, at vi igennem udviklingen af SDU til det, der betegnes som et entreprenørielt universitet, bliver i stand til at skabe vores egne job – frem for blot at søge dem. Dette indebærer udvikling af nye undervisningsformer, hvor vi opmuntres til at skabe værdi med vores viden, ligesom det kræver, at universitet og virksomheder engagerer sig i hinanden igennem forskningssamarbejder, projektsamarbejder og meget mere. På den måde bringes viden og virksomheder tættere sammen – af os selv. Men det kræver en grundlæggende forandring af vores kultur!

Bjarne Christensen

 

Det frivillige Danmark – frivillighedens muligheder

Projektet tager udgangspunkt i DGIs brug af frivillige i organisationen. I 2013 skal DGI afholde det store landsstævne i Esbjerg, der trækker flere udøvere til end til de Olympiske Lege. For at et så stort arrangement kan forløbe gnidningsfrit, og udgifterne kan holdes nede, er det nødvendigt med en massiv indsats fra mange frivillige. DGI forventer at engagere omkring 3-4.000 frivillige til at afvikle landsstævnet.

En så stor indsats kræver en strategi fra baglandet. Projektet kigger derfor på, hvordan en organisation som DGI kan rekruttere, fastholde og motivere så mange frivillige. Derudover fokuserer projektet på, hvilke motivationsfaktorer, der gør sig gældende, når en organisation effektivt skal bruge frivillige til diverse opgaver.

Gennem interviews af nøglepersoner samt relevant litteratur, viser det sig, at der er mange årsager til, at frivillige melder sig til indsatser som for eksempel et landsstævne. DGI har et stort bagland af medlemsforeninger, hvor mange frivillige kommer fra. Men de frivillige kan også rekrutteres uden for de gængse kanaler. Det kræver blot en veludtænkt strategi for, hvordan organisationen vil bruge og belønne de frivillige.

Niels Dalmose Nielsen

 

Medlemmerne i fokus? – En analyse af et fagforeningsblad

Med baggrund i et socialsemiotisk, dialogisk kommunikationssyn tager projektet udgangspunkt i en større dansk fagforenings medlemskommunikation. Projektet undersøger den kommunikative funktion af fagforeningens medlemsblad - med udgangspunkt i et socialsemiotisk, dialogisk kommunikationssyn.

Projektet konkluderer, at det pågældende fagforeningsblad primært fungerer som et talerør for fagforeningsledelsen, der kun i meget begrænset omfang indbyder medlemmerne til dialog. Ligeledes konkluderer projektet, at mange af de negative aspekter af den pågældende fagforenings medlemskommunikation har grobund i fagforeningens organisationskultur og –identitet. Derfor er en gennemgribende ændring af fagforeningen som organisation en forudsætning for, at medlemskommunikationen kan udvikles i en positiv retning.

Selve projektafhandlingen var bestemt ikke uden mangler, blandt andet fordi projektet tog en 180 graders vending ca. halvvejs inde i forløbet, både teoretisk, metodisk og analytisk. Processen har dog været meget lærerig givet mig en betydelig indsigt i mine egne faglige styrker og svagheder.

Marek Bang Poulsen

 

Storytelling i organisationer

Mit formål med projektet var at undersøge, hvilke motivations- og identitetsskabere offentlige og private organisationer kan adoptere fra elitesporten i forsøget på at højne motivationen hos organisationens medlemmere. Problemformuleringen lyder således: ”Med fokus på narrativitet og diskursbrug vil jeg undersøge, hvilke motivations- og identitetsskabere offentlige og private organisationer kan adoptere fra elitesporten.”

For at få svar på disse spørgsmål har jeg inddraget storytelling og kritisk diskursanalyse som værktøjer til at opnå den mest fyldestgørende besvarelse. Jeg har efter en omfattende dataindsamling og analyse søgt svaret i menneskets erfaringsverden. Mennesket sorterer sine erfaringer narrativt, vi oplever og finder identifikation narrativt. Vi kan samtidig ikke isolere os fra omverdenen, fra den sociale kontekst, og derfor relaterer vi vore egne fortællinger til et netværk af eksisterende fortællinger. Det vil i praksis sige, at hvis private og offentlige organisationer opstiller de nødvendige rammer og fortællinger, så skal deres medlemmer nok selv etablere den eftersøgte sportsånd. Betydningsskabelse sker som bekendt i det dialektiske forhold mellem afsender og modtager. I projektet identificerede jeg fire hoveddiskurser, som primære motivations- og identitetsskabere: Broderskabsdiskursen, Anerkendelsesdiskursen, Konkurrencediskursen, Sport som fortælling-diskursen.

Forståelsen af identitets- og motivationsskabelse i elitesporten finder således sted i konstruktionen af disse fire diskurser, herunder den producerende og reproducerende betydning, de afgiver. Det er derfor i disse fire diskurser, at organisationer kan søge at implementere sportsånd hos deres medlemmer.

Jakob Gandløse Jensen

 

Er det ikke farligt? - Formidling af polyfoni via storytelling som internt ledelsesredskab

Mit projekt handler om håndteringen af modfortællinger, baseret på en antagelse af, at modfortællinger er en naturlig og uundgåelig del af interaktion i organisationer. Derfor var formålet med projektet at undersøge betydningen af modfortællinger og den manglende anerkendelse af disse. Derudover søgte jeg i projektet at udvikle den traditionelle anvendelse af storytelling som internt ledelsesredskab, således at de narrative styrker kan udnyttes til at formidle og identificere såvel med- som modfortællinger.

Jeg anvendte Johansens Ph.d. om narrativitet, og dermed var en narrativ identitetsopfattelse i centrum. Derudover benyttede jeg Fischers kompleksitetsteoretiske tilgang til ledelse. Således søgte jeg at integrere modfortællinger i den strategiske interne kommunikation – herunder storytelling. For at kunne undersøge min problemstilling indsamlede jeg empiri ved hjælp af deltagende observation i virksomheden Danbor A/S. En kulturanalyse af organisationen udgjorde projektets kerne.

Projektet resulterede i en anbefaling om at anerkende og erkende modfortællingers liv i organisationer og i højere grad turde anvende dem mere strategisk i den interne kommunikation netop ved hjælp af narrative redskaber som for eksempel fortælling som workshop, hvor både med- og modfortællinger får plads og anerkendelse. Jeg indikerer i projektet, at en kompleksitetsteoretisk inspireret anvendelse af modfortællinger vil styrke den interne kommunikation i organisationer.

Julia Rytter Dakwar

 

Interkulturelle kompetencer blandt danske medarbejdere i en international virksomhed

Projektet, der blev udarbejdet i samarbejde med Siemens Flow Instruments i Nordborg, undersøger, i hvor høj grad de danske medarbejdere er interkulturelt kompetente. Da Siemens FI beskæftiger medarbejdere fra en række lande er det vigtigt, at samarbejdet med de danske medarbejdere fungerer på trods af de oplevede kulturforskelle.

Projektet byggede dels på Gertsens inddeling af interkulturelle kompetence; en videns-, følelses- og kommunikativ, adfærdsmæssig dimension dels på Vork Steffensens interaktivitetsperspektiv. Sidstnævnte bidrager med en tilgang til interkulturelt samspil, som forsøger at forklare, hvordan både den kultur og det sociale system, som en konkret hændelse udspiller sig i, har indflydelse på deltagernes samspil.

Mine data bestod af etnografiske observationer, videooptagelser af møder og interviews med mine respondenter. Jeg valgte denne tilgang, fordi jeg mente at det ville give mig den dybeste indsigt i organisationen og kulturen. Især interviewene viste sig værdifulde, da de gav mig nogle perspektiver på mine data, som jeg aldrig selv ville have fundet.

Siemens FI brugte et koncept kaldet Robust Dialogue i forbindelse med deres møder. Dette viste sig at have stor indflydelse på mødernes forløb. Samtidig viste det sig at være næsten umuligt at skelne imellem interkulturelle kompetencer og generelle, kommunikative kompetencer. Ikke desto mindre fandt jeg tegn på, at vidensdimensionen spillede en stor rolle i forhold til medarbejdernes opfattelse af, hvordan de burde agerer overfor personer fra en bestemt kultur. Udfordringen var her, at medarbejdernes viden ikke altid var helt korrekt og at de derfor risikerede at gå fejl af deres udenlandske kollegaer.

Kita From Thomsen

 

Kun Gud er tankelæser

- hvordan man kan fostre et holdbart team i frivillige organisationer

Projektet søgte svar på, hvordan man som leder kan fostre en, af de frivillige opfattet som, positiv kultur i frivillige teams med henblik på fastholdelse af de frivillige. Udgangspunktet for problemstillingen var den udfordring, mange frivillige organisationer står overfor, nemlig fastholdelse af de frivillige. En hypotese for projektet var, at frivillige er hurtigere til at ”sige op” i et frivilligjob end i et betalt job, hvis der ikke er styr på vedligeholdelsesfaktorerne jf. McGregors motivationsteori. Ifølge Tuckman er der størst chance for problemer i et teams 2. udviklingsfase, en fase han kalder storming. Inspireret af dette blev udgangspunktet at følge tre frivillige organisationer, der var ved at starte nye teams af frivillige op, da det således blev muligt at få indblik i, hvordan forskellige organisationer griber opstartsfasen an og hvad der fungerer og ikke fungerer for organisationerne. Empirien blev indsamlet i nyopstartede teams under Ungdommens Røde Kors, Dansk Flygtningehjælps Ungdomsnetværk og Red Barnet Ungdom.

Virksomhedsvejlederen på projektet var Bent Engelbrecht, konsulent og CEO ved konsulentbureauet Ankerhus, der har personlig erfaring med at arbejde i frivillige organisationer og at rådgive ledere i forskelligartede organisationer. Han bidrog som sparringspartner og fungerede som en kilde til afprøvning af hypoteser og analyser.

Projektet kastede lys på tre gennemgående arketyper, der blev vurderet til at have betydning for frivillige teams’ samarbejde, nemlig arketypen, der ønsker personlig udvikling, arketypen, der ønsker nye venner og arketypen, der brænder for sagen og ønsker at gøre en forskel. Gennem en analyse af arketypernes modstridende ønsker opstillede projektet forslag til, hvordan man som leder kan arbejde med disse forskelle for dermed at mindske chancen for, at forskellene og eventuelle konflikter heraf bliver årsag til mandefald.

Camilla Wæver Steskov