Du kan optages på elitemodulet, hvis du læser kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation, eller hvis du på Syddansk Universitet eller et andet universitet læser en kandidatuddannelse inden for følgende fagområder: kommunikation, sprog, medier, journalistik, marketing, organisation, ledelse og human ressource management. Kommer du fra en anden uddannelse end International Virksomhedskommunikation, skal din egen uddannelse forhåndsgodkende, at du kan få merit for elitemodulet.
For at søge skal du som hovedregel have gennemført 1. semester af din kandidatuddannelse på normeret tid og ikke fået karakterer under 7.
For at komme i betragtning til elitemodulet skal du aflevere en ansøgning med en foreløbig projektbeskrivelse. Når du er blevet optaget på elitemodulet, vil du modtage vejledning til den videre konkretisering af projektplanen.